Starring: Ari Alexander, Patrick A. Hansen, Sarah Boberg

Advarsel: Denne anmeldelse kan indeholde voldsomt sprogbrug

Så er det blevet tid til endnu en Viaplay komedieserie. Faste læsere af bloggen vil vide, at mit forhold til Viaplays komedieserier, mildest tale er blandede. De startede okay, uden at være prangende eller originale med serien ”Hånd i Hånd”, fortsatte med hvad der bedst kan beskrives som Klovn light i ”Undskyld Norge”, trak alt livslyst ud af deres publikum med den forfærdelige ”Store Lars”, og rettede lidt op igen med ”Ambassadøren”. Det har altså været overvejende negativt for Viaplay med 3 meh serier, og en dårlig, men som sagt så rettede de skuden lidt op igen med Ambassadøren, så man kan jo håbe, at Anders Morgenthalers nye gamer komedie Try Hard for alvor kan sparke døren ind til den endelig comedy succes for Viaplay. Spoiler, det kunne den godt nok ikke.

Sebastian (Ari Alexander) er 23 år. Han har intet arbejde, ingen uddannelse, bruger al sin tid på Counter Strike og bor stadig hjemme hos sine forældre. De har fået nok, og stiller ham derfor et ultimatum; Få dig et arbejde, start på en uddannelse eller find et andet sted at bo. Sebastian går modvilligt med til at undersøge sine muligheder, men finder hurtigt frem til, at han langt heller vil satse 100% på sin drøm om at blive professionel gamer, da han hører om en stor turnering i Randers, hvor der kommer mange talentspejdere. Sebastian må og skal med til den turnering. Nu mangler han bare at samle et hold, og træne dem op så hans drøm kan blive til virkelighed.

Uh ha. Uuuuuuuh ha… Den er ikke nem den her. For at jeg for alvor kan tage jer med på min mentale rejse under denne anmeldelse, så er jeg nødt til at gøre det en smule anderledes denne gang. Vi tager simpelthen serien afsnit for afsnit!

Afsnit 1: Første afsnit af Try Hard er relativt ufarligt. Vi får etableret historien, de vigtigste karakterer, og lærer vores hovedkarakter Sebastian, og hans bedste ven Henrik rigtig godt at kende. Det er dog tydeligt, at niveauet af skuespil ikke er særlig højt, og der er allerede fra start nogle pinlige dialog sekvenser, der virker totalt urealistiske. Her sparer jeg lige jer og mig selv noget tid ved at nævne, at dialogen er et gennemgående problem, så jeg vil ikke nævne det yderligere. Til gengæld kan jeg også allerede fra første afsnit konstatere, at jeg elsker Sebastians bedste ven Henrik, hold nu kæft han er sjov! Vurdering efter første afsnit: Det er for tidligt at sige.

Afsnit 2: Vi fortsætter egentlig i samme rille for det meste. Ditte Hansen er med her i afsnit 2, og viser den klarer niveau forskel på hoved og bi-karakternes skuespilsevner. Hun er ganske morsom i rollen som den racistiske tankpasser Tanja, og leverer nogle fine (eller det kan man vel ikke kalde racistiske jokes?) kommentarer til gamerholdets muslimske spiller Kasim, som hun uden grund konstant beskylder for at være kriminel. Der bliver ikke gamet specielt meget her i afsnit 2, hvilket der da for øvrigt heller ikke blev i første. Henrik er fortsat herlig, men Sebastian og de 3 andre spillere på holdet er virkelig todimensionelle og kedelige. Vurdering efter afsnit 2: 2 ud af 8 stjerner. Jeg griner, men kun af Henrik.

Afsnit 3: Der bliver rent faktisk gamet i det her afsnit! Det tog 3 afsnit, men endelig bliver seriens angivelige hovedtema faktisk hovedpunktet i et afsnit. Udover dette er det endnu en gang bare en masse dårligt skuespil, dog med et par fine jokes drysset ned undervejs. Sebastian er dog ved at blive fuldstændig ulidelig. Undervejs i afsnittet nærmest mobber han nogle børn (hvilket det åbenbart var meningen man skulle grine af så ha… ha… ha…), og det begynder efterhånden at være svært ikke at lukke både øjne og ører hver gang han er på skærmen. Ergo er Henrik fortsat den eneste grund til at se Try Hard. I øvrigt er det åbenbart sjovt at udstille og gøre grin med handicappede uden grund, så det er jo også det man kan kalde humor i guess. Vurdering efter afsnit 3: 1,5 ud af 8 stjerner. Det tegner ikke godt.

Afsnit 4: Næsten et helt afsnit med gaming i en serie om gaming, det er da for meget, vi tager lige et til uden! Når det er sagt, så er afsnit 4 muligvis seriens bedste. Sebastian skal skaffe penge til holdet, og viser sig for første gang som et rigtigt menneske, som man rent faktisk kan have bare lidt grund til at holde med. Mange af jokesne i afsnit 4 foregår under bæltestedet, men ikke desto mindre lander størstedelen, og ikke kun hos Henrik for en gangs skyld. Vurdering efter afsnit 4: 3 ud af 8 stjerner. Jeg begynder faktisk at hygge mig en smule.

Afsnit 5: Holdet deles op i afsnit 5. Sebastian, Kasim og Toke tager til et stort gamer event i København. Henrik og Gustav bliver hjemme. Gustav skal på sygehuset til tjek med sin gravide kæreste, men en jobsamtale kommer i vejen, så Henrik er nødt til at tage med. Historien med Henrik og Gustavs kæreste er den bedste i hele serien, men udstiller virkelig alle seriens fejl. For det første, så er der slet ikke bygget nok sympati op for Sebastian til, at han kan bære en historie uden Henrik så, hver gang vi er til eventet er det decideret kedeligt. For det andet så viser Lise Baastrup, der spiller Gustavs kæreste Carina, hvor fantastisk et talent hun har. Var hun blevet parret op med andre end Patrick Hansen, der spiller Henrik havde de været på skideren, men da han er seriens klart bedst skrevne karakter, så går det lige. Carina er ydermere også virkelig godt skrevet faktisk. Det gør dog, at man lægger mærke til hvor lidt engagement, der er blevet lagt i alle andre karakterer, der ikke hedder Sebastian eller Henrik. Alle andre karakterer føles, her 5 afsnit inde i serien, endnu ikke som virkelige mennesker, og er røvsyge bekendtskaber som man bare ikke kan relatere til, eller leve sig ind i. Dette er nok også er med til, at gøre Sebastians københavnertur så kedelig, for hvorfor skulle vi bekymre os om Kasim og Toke? Når ja, ej heller nogen gaming i dette afsnit. Vurdering efter afsnit 5: 3,5 ud af 8 stjerner. Den stiger kun pga. Lise Baastrup, men det tegner ikke godt for de sidste 3 afsnit, hvis der ikke bliver fokuseret hurtigt på at bygge relationer til Kasim, Toke og Gustav.

Afsnit 6: Det er lige gået op for mig, at Try Hard havde været en langt bedre serie, hvis den havde haft Henrik som hovedkarakter. Historien om Sebastian er i bund og grund en historie om en mand, der ikke vil leve et almindeligt liv, og derfor prøver at gøre sine drømme til virkelighed. En fin, men ikke særlig interessant historie, der ofte udmunder sig i, at Sebastian er forfærdelig. Henriks historie derimod er en klassisk kærlighedshistorie, om en nervøs og usikker mand, der møder sit livs kærlighed, men hele tiden møder udfordringer fra hende selv, andre mænd og sine venner, som prøver at trække ham ind i deres gamerverden, som han i sidste ende på en måde er nødt til at gøre op med, for at finde kærligheden. Ikke en original historie, men en sikker vinder, der garanterer engagement gennem en sympatisk karakter. I mean, jeg synes det er soleklart, men hey jeg er jo ikke professionel så fuck me right? Anyway. Vi kommer faktisk lidt længere ind på Sebastian i dette afsnit, og det gør virkelig, at man…. Glem det, i can’t. Jeg nævnte tidligere, at skuespillet er gennemgående skidt, men hold nu op hvor var det forfærdeligt her. Begge Sebastians forældre og hans søster er for alvor med her i afsnit 6, og de leverer alle deres replikker som var de robotter, og er ganske ulidelige, men udover denne lille kommentar så slipper de pga. introduktionen at Kasims storebror Hassan. Jeg har aldrig… ALDRIG, oplevet noget så forfærdeligt! Magen til elendigt skuespil og endnu værre karakterarbejde, ved jeg ærlig talt ikke om er muligt at finde, og jeg måtte kæmpe en brag kamp for ikke at spole hver gang Hassan er på skærmen. Om det er instruktør eller manusforfatter, så skal den person gemmes langt væk, og aldrig tages frem igen, i andet en undervisning om, hvordan man undgår skamfuldt arbejde inden for film og tv! I det mindste games der da lidt i dette afsnit. Vurdering efter afsnit 6: 3 ud af 8 stjerner. Hvis i nu bare holder jer til holdet, uden for mange andre karakterer, så kan den muligvis styres sikkert i havn. Glem karakterarbejdet, det er for sent.

Afsnit 7: Det viser sig, at Kasim er kriminel. Så den racistiske tankpasser havde ret? Hold da op hvor sjovt… Nu er der blevet gjort skamfuldt grin med handicappede og muslimer, nu mangler vi bare kvinder og så har vi comedy-idiotiens hattrick! Hvad er det jeg kan høre? Halve feminist karakterer, der går på kompromis med alt hvad de tror på fordi der kommer et par blegfede gamere, der kan bolle dem!? Det er genialt det der! Huttelihut! Andre kommentator udråb! Hattricket er hjemme! Føj… Try Hard falder fuldstændig fra hinanden i afsnit 7. Udover et par enkelte øjeblikke med Henrik, er der intet at komme efter. Intet er sjovt længere, flere elendige skuespillere bliver hævet ind fra højre (bortset for hende, der spiller Trine, hun er okay, hun er bare elendigt skrevet og instrueret), og for at det ikke skal være løgn så går det også helt galt på musiksiden og i klippe arbejdet her. Scenerne virker tilfældigt smidt sammen til tider, man kan nærmest høre den dårlige instruktion til skuespillerne, på grund af den usammenhængende historiefortælling, og linjerne mellem fiktion og virkelighed er tilsyneladende ikke til stede, trods det ellers har været det totalt modsatte i resten af serien, alt imens at punk genren pludselig er i højsædet. Bare et lille forslag Anders Morgenthaler, når du skal filme, at en mand får et blow-job, så sørg da lige for, at man ikke tydeligt kan se, at han har bukserne helt trukket op. I øvrigt er det imponerende, at holdet tager på en gamer bootcamp uden at game overhovedet. Mit hoved altså! Vurdering efter afsnit 7: 2 ud af 8 stjerne. Få nu det her overstået ordentligt!

Afsnit 8: Den store finale! Vi er endelig i Randers! Kasim er stadig på flugt fra politiet, men kan uden problemer bare stille op til store events. Henrik siger at han er deprimeret, men har ingen problemer i sin hverdag. Gustavs kone går i fødsel, men vi spiller da bare videre alligevel, for når vandet går betyder det ikke, at man skal føde, det betyder blot, at man er gravid (direkte citat fra serien der, i’m not even joking), Toké er der, og Sebastian er stadig et kæmpe svin overfor alle han kender og elsker, men det skaber ham ingen problemer eller modstand. Historiefortælling! Hold kæft hvor er det elendigt det her! Afsnit 8 er 30 minutter langt, det tog mig 55 minutter at se det fordi mit hoved var ved at eksplodere! Efter at jeg i 20 minutter var blevet skudt med ren og skær idioti direkte ind i øjne og øre, var jeg nødt til at bede min kæreste om at se med, for jeg kunne vitterligt ikke længere kende forskel på gode, men dumme jokes og elendig manus. Hun var til ingen hjælp, for hun blev lige så forvirret, skuffet og misbrugt som mig. Jeg skammer mig næsten over at have set denne skraldespandsbrand af en sæsonafslutning. Hvorfor kan en mand, der bruger al sin tid på gaming ikke reglerne? Hvorfor accepterer Gustav, at blive hævet væk fra sin fødende kone? Hvorfor er det okay, at behandle folk som skrald hvis man har drive, og hvorfor er det så pludselig deres problem, at du er et svin? Hvorfor er Kasim ikke i fængsel, og hvorfor er Sebastian ikke? Hvorfor er hele serien bygget op om 1 dårlig joke? Hvorfor var det nødvendigt at se en baby blive født direkte ud på et gulv, og hvorfor skulle det dog være sjovt!? Jamen Tobias humor er jo subjektivt. Du tier bare stille! Det er meget muligt, at humor er subjektivt, men derfor kan man sgu stadig godt se og vide om noget er godt skrevet eller ej, og der er forskel på dumme jokes og dårlige jokes. Lad mig omformulere en gang. Der er forskel på dumme jokes, og på dårlige jokes, der er dårligt skrevet, dårligt leveret og malplacerede! Jeg er så færdig med den her serie. Jeg er træt, sur, har brug for et kram og har lyst til at tage et bad, i håb om at få vasket bare lidt af skammen fra afsnit 8 af mig.

Try Hard får 1 ud af 8 stjerner

Den ene stjerne er kun til ære for Henrik (og lidt Lise Baastrup)!

Tags: Viaplay