Starring: Victoria Pedretti, Amelia Eve, Oliver Jackson-Cohen

Jeg håber det her gavner

Det er nærmest umuligt at lave en god gyserserie. Bevares, ganske almindelige serier, kan have noget uhyggeligt over sig, men at kunne fastholde sin seere, i en uhyggelig stemning, gennem 10 afsnit af minimum 45 minutters længde er godt nok svært. Dette utappede marked betød, at det ikke krævede det helt store, for at kunne sætte sig på tronen inden for feltet, og i mange år blev den besat af American Horror Story, som i modsætning til mange andre serier inden for genren, faktisk kunne finde på noget uhyggeligt. Alt ære og respekt til American Horror Story, men da The Haunting Of Hill House blev sendt ud i 2018, blev alt andet i genren blæst bagover. Den var uhyggelig, spændende, velskrevet og godt spillet, og jeg vil næsten svinge mig op til at kalde den et mesterværk. Nu har vi langt om længe fået efterfølgeren The Haunting Of Bly Manor, som dog ikke er en forlængelse af historien om Hill House. Samme folk bag, mange af de samme skuespillere (i nye roller) og samme udbyder, det må da være opskriften på succes uanset historien, eller?

Grundet et tragisk dødsfald, søger Henry (Henry Thomas) en ny barnepige til sin nevø og niece, hvis forældre døde får lidt over et år siden. Han ansætter derfor Dani (Victoria Pedretti), en amerikansk tidligere skolelærer. Trods voldsomme skeletter i sine skabe, så er Dani dog på ingen måde forberedt på de ting, der vil møde hende på Bly Manor, for selvom alt på overfladen ser perfekt ud i børnenes store sommerhjem, skal man ikke bruge meget mere end en enkelt overnatning på Bly Manor, for at finde ud af, at den er helt gal.

Er der noget, der irriterer mig, så er det falsk reklame. Når man hyper sig selv ind i en bestemt stemning, for så at blive hævet totalt ud af den igen, uden nogen egentlig forklaring. Med henblik på serien som Bly Manor indgår i, så er den per definition en gyserserie, og det var der ingen tvivl om, i de første par afsnit. Uden at benytte sig af for mange billige jump scares, formår den at sætte en ubehagelig stemning, som man ikke kan kigge væk fra. Den stemning bliver, som serien skrider frem, langsomt, men sikkert fortyndet.For hver gang The Haunting Of Bly Manor bevæger sit egentlige plot et skridt frem, tager den straks 4 skridt til højre eller venstre, for at uddybe sine karakterer, og Bly Manor’s historie. The Haunting Of Bly Manor er ekstremt dygtig til at vende samtlige småsten på karakterernes vej ind i dette hjemsøgte gods, hvilket gør dem ekstremt tredimensionelle, men hvad gør det, hvis det er på bekostning af selve historien? Jo flere karakter afstikkere vi tager, desto mere forsvinder stemningen af uhygge, så seriens egentlige genre og tematik lyser frem: Kærlighed og romantik. Samtlige karakterer er nemlig bundet sammen af ulykkelig kærlighed, hvilket er det som primært hjemsøger dem… udover spøgelserne selvfølgelig. Det er helt fint med mig, hvis du vil lave en kærlighedshistorie med gyserelementer, jeg synes faktisk idéen her er rigtig god, men så skal du godt nok ikke først afsløre det over halvvejs inde i din serie. Det får det mest af alt til at virke dovent. Som en nødudgang af en på overfladen uhyggelig historie, som på ingen måde er skræmmende, når først man er langt nok under overfladen, hvilket i den grad bliver slået fast med 7-tommer søm i seriens sidste afsnit, som fuldstændig fejler på alt, der har med gys at gøre. Den skal dog have, at de kærlighedshistorie, som vi så får, er rigtig gode og interessante. På det punkt har al gyserkompromisen givet pote, da alle de karakterudfoldelser gør, at vi faktisk bekymrer os for karaktererne, hvilket selvfølgelig også bliver hjulpet på vej af rigtig godt skuespil, specielt fra Oliver Jackson-Cohen i rollen som den lettere kriminelle stekirent dreng Peter, og T’Nia Miller i rollen som husholdersken Hannah Grose, Sidst nævntes karakter, står i den grad frem, som seriens klart mest interessante, da der i hendes fokusafsnit virkelig bliver skruet op for den mere surrealistiske og nærmest Twin Peaks-agtige historiefortælling, som man i den grad, godt kunne have kørt serien fuldstændig i mål på, men som desværre også må bukke under, for den nu kedelige røde tråds historie, som ellers virkede så spændende i starten af serien.

Jeg ved ærlig talt ikke, om jeg skal vurdere The Haunting Of Bly Manor ud fra et gyser perspektiv, eller et romantisk perspektiv. Jeg ender nok på den halv irriterende lige i midten, og må desværre sige, at folkene bag The Haunting serien har skudt sig selv i foden. Bevares, den indeholder nogle virkelig fede karakterer, er ufattelig flot, vel spillet og har potentiale. Det potentiale, kan man dog ikke bruge til noget, da historien er slut, og man kun kan håbe at folkene bag hører efter. At man på den måde laver falsk reklame, kan kun undskyldes med noget, der er eminent, det er The Haunting Of Bly Manor ikke. At man på en så voldsom facon, går på kompromis med sit plot, og sin gennemgående historie, kan kun undskyldes med noget virkelig imponerende eksperimentering, og selvom der er enkelte afsnit, der besidder dette, har man desværre ikke turde satse på det, og i stedet kørt den halvslapt i mål, til et kæmpe var det virkelig det? Hvis du endnu ikke har set The Haunting Of Bly Manor, så kan det være, at du nu kan se den med de helt rigtige briller, og får en langt bedre oplevelse end undertegnede, det både tror og håber jeg på, men for mig er den desværre ødelagt.

The Haunting Of Bly Manor får 3,5 ud af 8 stjerner

Tags: Netflix