Wish Dragon

Starring: Jimmy Wong, John Cho, Natasha Liu Bordizzo

Din (Jimmy Wong) er en ganske almindelig hårdtarbejdende kinesisk ung mand. Han kommer fra fattige kår, og bruger stort set al sin fritid på at drømme om hans gamle barndomsven Li Na (Natasha Liu Bordizzo), der nu er blevet en kendt og rig model. En skæbnesvanger dag får Din overdraget en magisk tepotte. Tepotten indeholder en magisk drage, der skal opfylde 3 ønsker for Din, for at kunne få en plads i himmeriget. Dette skal dog ikke vise sig at være nemt, da Din ikke hungrer efter rigdom, men derimod noget som dragen ikke umiddelbart kan give ham, nemlig kærlighed. Dette skal dog ikke stoppe Din, der vil gøre alt for at få Li Na tilbage i hans liv.

Ja, i know, det lyder rigtig meget som Aladdin, og det er det også. Wish Dragon er i bund og grund en kinesisk og moderniseret udgave af Aladdin. Helten fra de fattige kår, det er håbløst forelsket i en pige fra et ekstremt overklasse miljø, der vil vinde hendes opmærksomhed ved hjælp af et magisk væsen, der kan opfylde 3 ønsker for ham. Allerede fra starten af Wish Dragon stod det klart, at min anmeldelse af den ville have et loft, da det simpelthen var noget af det mindst originale jeg nogensinde havde set. Men lad os nu prøve at kigge på filmen uden det irriterende faktum. Wish Dragon er en yderst flot animeret film, fyldt til randen med charme. Filmens hovedkarakter Din er en yderst sympatisk helt, som er svær ikke at holde af. Wish Dragon’s klare højdepunkt, må dog siges at være ønskedragen ham selv, dragen Long, spillet af den herlige John Cho. Long stjæler samtlige scener han medvirker i, med sin kæmpe arrogance, egoisme og uvidenhed, der umunder sig i en masse god komik, og hans rejser ender med at være den klart mest interessante i filmen, og det lader heldigvis til, at folkene bag også vidste det, da Long’s historier nærmest overtager Din’s, som værende filmens primære fokuspunkt, henimod filmens slutning. Det er et vidunderligt lille skift i den ellers kopierede fortælling, som virkelig var velkommen, men jeg er desværre nødt til at knytte en negativ kommentar her også, da man tilsyneladende i dette skift, fuldstændig har glemt de regler for ønsker, som man tidligere i filmen fik etableret, både når det kommer til ejeren af tepotten og ønskerne selv. Simple småfejl, der er let løselige, som man simpelthen ignorerer i et forsøg på at få filmen ordentligt i mål, og det fejler big time. Trods mine småirritationer filmen igennem, så var jeg faktisk ganske godt underholdt, under hele filmen, og følte på intet tidspunkt, at jeg spildte min tid trods, at Wish Dragon for det meste blot er en moderniseret kopi af en klassiker. Dette er nok også grunden til, at jeg ikke kedede mig, for Aladdin er en rigtigt god film, og selvom Wish Dragon kun i få momenter napper til Aladdin’s sokkeholdere, så er det svært at kede sit publikum, hvis man bruger en verdensklasse formular. Grundet den ufattelige dovenskab, der blev lagt for land under tilblivelsen af Wish Dragon’s historie, så tror jeg, at jeg vil vise den samme respekt som jeg følte, at den viste mig ved at lægge sig så tæt på grænsen til plagiat, og simpelthen cutte anmeldelsen allerede her, for ikke at spilde nogens tid.

Wish Dragon får 3,5 ud af 8 stjerner

Luca

Starring: Jacob Tremblay, Jack Dylan Grazer, Emma Berman

Lige under havets overflade, tæt ved en italiensk havneby lever havmonstret Luca (Jacob Tremblay). Han er fiskehyrde, og lever en stille og rolig, men kedelig tilværelse sammen med hans forældre og bedstemor. Luca er meget fascineret af verden over havet, og er begyndt at samle på ting, der falder ned fra overfladen. En dag møder Luca, ved et tilfælde, et andet havmonster ved navn Alberto (Jack Dylan Grazer), Luca følger efter ham, og ender med ved en fejl at blive hævet op på land, hvor han og Alberto straks forvandler sig til mennesker. Forskræmt springer Luca tilbage i vandet. Det var uhyggeligt, men også lidt spændende. Det må han prøve igen! I den efterfølgende tid bruger Luca mere og mere tid på landjorden sammen med Alberto, men hans forældre er begyndt at blive mistænksomme.

Ja, I know, det lyder lidt meget som Den Lille Havfrue, men det er det faktisk ikke. Jeg er fortsat forundret over, hvor fuldstændig fantastisk Pixar’s animation er blevet de sidste par år, og det bliver tilsyneladende kun bedre, for hold nu helt op, hvor er Luca en flot film! Menneskerne, monstrerne og ikke mindst den lille by, som bare skriger italiensk idyl i en sådan grad, så man for lyst til bare at flytte derned! Luca er en fantastisk charmerende film, faktisk så charmerende, at jeg lige måtte blinke en ekstra gang, for igen at få mine anmelder briller på. Da jeg så endelig fik gjort det, gik det dog op for mig, at den første halve time faktisk var en anelse langtrukken, og til tider en smule kedelig. Bevares det er vigtigt at få etableret monstrene, samt overgangsfasen mellem monster og menneske, men filmen går først rigtig i gear, da Luca og Alberto kommer ind til byen. Der skal vi så endnu en gang have etableret alle karaktererne, samt den nye del af universet, og selvom denne del er klart mere underholdende, så betyder det altså, at der bliver brugt godt og vel 40-45 minutter på præsentation fremfor filmens egentlige handling. Dette betyder også, at vi mister det klassiske emotionelle øjeblik, der er i starten af næsten alle Pixar film, samt en del comedy, med undtagelse af Luca’s onkel spillet af Sacha Baron Cohen. Jeg følte ikke jeg spildte min tid, men første halvdel af filmen var klart under Pixar’s vanelige niveau. Derefter glider det dog som smurt. Comedyen kan for alvor springe ud, karaktererne interagere mesterfuldt med hinanden, og de underlæggende temaer om venskab, uddannelse og accept bliver drysset udover historien så fantastisk subtilt, at det næsten gør ondt, hvor godt det er skrevet. Der bliver endda igen åbnet op for den emotionelle godtepose, som Pixar alle dage har været sublime til at åbne for. Jeg sætter desuden pris på, at Pixar tør lave en film som Luca, hvis historie nærmest er anti Pixar, hvor kampen mellem liv og død næsten ikke er i spil, men at det i stedet er den meget menneskelig kamp om accept og jagten på et bedre liv, der er i højsædet. Det fungerer virkelig godt, og jeg har på fornemmelsen, at vi kommer til at se langt flere af disse mere afdæmpede film fra Pixar’s side fremover. Som det kan ses, så har jeg ikke sat en eneste finger på den sidste time af Luca, hvilket er fortjent, men jeg bliver desværre nødt til at gøre det nu. Selvom Pixar gennem tiden har været fantastiske til at caste stemmeskuespillere som f.eks. Tom Hanks og Tim Allen i Toy Story-filmene, og med Tom Holland, Chris Pratt, Jamie Foxx og Tina Fey, der alle bragede ud gennem deres karakterer så sent som sidste år, i deres respektive film, så falder Luca lidt fladt på stemmeskuespillet. Forstå mig ret, det er ikke dårligt, men det er ikke noget man vil komme til at huske overhovedet. De 3 børn er fine, uden at være, hverken gode eller dårlige, og de to skuespillere, der nok havde størst sandsynlighed for at kunne brage igennem (Maya Rudoplh som Luca’s mor, og Sacha Baron Cohen som hans onkel) er for lidt med til, at man egentlig vil kunne betegne dem som huskbare.

Alt i alt så har Pixar endnu en gang smidt en rigtig god film ud. En film som kun ser bedre ud, holdt op imod Raya and The Last Dragon, der kom ud blot 14 dage før den på Disney+ (her får du min meget korte anmeldelse af den film: Den er super middelmådig og for det meste lettere kedelig). Er det en af de bedste film Pixar nogensinde har lavet? Slet ikke, men det er også næsten uretfærdigt at holde den op mod deres bedste. Med enkelte rettelser kunne den dog nemt have været der. Med blot 15 minutters introduktion mindre, eller måske bare 10, så havde tiden fløjet forbi under afspilningen af filmen. Charmen, historien, animationen og tematikkerne er dog på det vanlige niveau, der er så ufatteligt højt, at Pixar nok igen vil være at finde på listen over de nominerede til Oscaren for bedste animationsfilm. For en gangs skyld, tror jeg dog ikke, at de skal vide sig helt sikre på en sejr.

Luca får 6,5 ud af 8 stjerner

Tags: Disney+, Netflix