Holidate

Starring: Emma Roberts, Luke Bracey, Jessica Capshaw

Sloane (Emma Roberts) har det svært i højtiderne. Hun er træt af at komme hjem, og blive mødt af pres alle vegne fra, fordi hun er single og nærmer sig de 30. Jackson (Luke Bracey) har det ligeså svært. Han kan ikke finde ud af det der med at date omkring højtiderne, og ender derfor altid med at gøre nogen ked af det. Denne jul er ikke anderledes for hverken Sloane eller Jackson, og da de et par dage efter, er ude og bytte gaver, render de tilfældigvis ind i hinanden, og falder i snak. De bliver enige om, at de fremover er hinandens platoniske holidates, så de ikke føler sig skidt tilpas under højtiderne, og kan dermed date andre i fred resten af året.

Som det kan ses, så har folk igen i år glemt hvilken måned julen falder i, da Netflix’ mest populære film fra november, er en romantisk julekomedie. Jeg hader sådan nogle film, for 9 ud af 10 gange, kan man sætte sit ur efter dem. Jeg mener, behøver jeg at være bange for at spoile noget? Du har vel allerede gættet hvad filmen ender med, har du ikke? Jeg skal prøve at lade vær. Det er dog langt på af bakke fra starten. Holidate starter skidt ud. Både Sloane, og specielt Jackson bliver fra starten fremvist som værende rasende usympatiske karakterer, og vi skal et godt stykke ind i filmen, før der begyndes at rettes op på det. Det er altså fortsat meget langt op af bakke. Selve konceptet omkring Holidates er egentligt fint nok, genren taget i betragtning, men det er også ufatteligt forudsigeligt. Med undtagelse af Sloane’s storesøster er samtlige af bikaraktererne ligeså usympatiske, og eller ligegyldige for historien. Det er meget meget meget langt op af bakke. Da vi når til punktet, hvor Sloane og Jackson begynder at virke som rigtige mennesker, sker der dog det samme med filmen. Ikke i forhold til de andre karakterer eller historien, men med humoren. Holidate er faktisk en rimelig sjov film. Der smides en masse stærke one-liners af, og vigtigst af alt, tager den på ingen måde sig selv seriøst, da den ofte gør grin med selve fundamentet, som filmen er bygget på, i et fuldstændigt uforudsigeligt metalag. Disse to ingredienser, blandet sammen med et par bizarre og pinlige situationer, og så er vi faktisk et godt stykke vej, op af den tidligere nævnte bakke. Jo tættere Holidate nærmer sig slutningen, må man desværre erkende, at vi må slå lejr 2/3 op af bakken. Filmen kommer aldrig rigtigt i mål med Sloane og Jackson, da ingen af dem fremstår som sympatiske ved filmens slutning, og der kommer længere mellem de komiske gaver, da rom-com skabelonen må og skal tvinges ned over historien, for at den kan afsluttes.

Jeg går altid ind til en rom-com med en forventing om, at den vil få 3 stjerner, hvis ikke den overrasker mig. Holidate gav mig faktisk en lettere positiv overraskelse, men så heller ikke mere. For trods at være overraskende skarpt skåret fra joke-brættet, så viger historien ikke fra den samme gamle og kedelige formular, som desværre også går ud over samtlige af filmens karakterer.

Holidate får 3,5 ud af 8 stjerner

Superintelligence

Starring: Melissa McCarthy, James Corden, Bobby Cannavale

I en ikke så fjern fremtid, finder vi Carol (Melissa McCarthy). Hun er uden arbejde og kæreste, fordi hun for en årrække siden, blev enig med sig selv om, at hun ville noget andet med sit liv, noget andet og mere velgørende. En ellers almindelig morgen, bliver Carol vækket af en stemme. En stemme, der fortæller hende, at hun er blevet udvalgt. Stemmen kommer fra en kunstig intelligens, der kalder sig Superintelligence (James Corden). Den fortæller Carol, at den gerne vil gøre verden til et bedre sted, og at den har brug for Carol’s hjælp, for at kunne forstå mennesker. Efter en længere kamp, går Carol med til det, men selvom hun tror på hvad den siger er sandt, er det ikke sikkert, at den har rent mel i posen.

Melissa McCarthy er en irriterende skuespiller. På den ene side, så finder man ikke mange med bedre komisk timing, der samtidig kan flyde ind og ud af comedy og drama som hun. På den anden side, så går der næsten ikke to år mellem, at hun laver en decideret skraldespand af en film. Æren for dette, kan i de senere år bl.a. tildeles hendes husbond Ben Falcone. Han har på det seneste ikke har ment, at der var nok dårlige komedier i verden, så han begyndte selv at lave dem. McCarthy har indtaget hovedrollen i samtlige af hans projekter, og Superintelligence er ingen undtagelse. Selve præmissen er egentlig fin nok, og Melissa McCarthy er ganske stabil, og for det meste virkelig sympatisk, i hendes rolle som Carol. Udover de 2 ting, så har jeg ærlig talt svært ved at komme på noget positivt at sige om filmen. Historien er forudsigelig, og kan gennemskues af en hver, inden filmen er begyndt at nærme sig tredje akt. Selvom McCarthy er fin, og James Corden’s stemmeskuespil er fint, så kan der simpelthen ikke findes noget positivt at sige om skuespillet, når selv en bundsolid skuespiller som Bobby Cannavale ikke end gang, kan få replikkerne til at virke troværdige. Der er egentlig skrevet nogle ganske fine jokes, som faktisk tit, som minimum, bringer et lille smil på læberne, men ej her har enten forfatter, eller Ben Falcone fattet, at en joke godt kan stå for sig selv, og ikke behøves at blive presset ned i halsen på sin seer, minimum 4 gange, før den bliver efterladt til at rådne op i joke-efterlivet. Jeg vil dog give Superintelligence, at hvis man har en lille romatikker gemt i mavsen, så tror jeg faktisk, at du vil kunne finde en okay portion nydelse, ud af kærligheden mellem Carol og George. Trods skidt skuespil fra den ene part, og et vaklende manus, så er de faktisk et sødt par. Nå, det var nok positivitet for nu. Genremæssigt er Superintelligence, også en ganske forvirrende affære. Første halvdel af filmen, er straight up en komedie, som undervejs udvikler sig til en rom-com. Det i sig selv er egentlig fint nok, trods at det gør alt langt mere forudsigeligt, end det allerede var i forvejen. Da filmen i sin sidste akt vælger at skifte til en Sci-Fi/Rom-com, er jeg simpelthen nødt til at trække grænsen. Enten er man hel science fiction, eller også er man ikke, og det lader til, at man fra produktions side af, ikke har ville kaste sig helt ud i en science fiction af frygt for at sætte alle romantikkere af, men ikke havde lyst til kun at lave en romantisk komedie, med et lille sci-fi element, for så fåar man ikke nogen af science fiction fansne. Tillykke Superintelligence, du formåede at sætte begge parter, og alt ind i mellem af i stedet for!

Det værste af det hele er, at jeg af en eller anden grund, gerne ville se hvordan Superintelligence sluttede, selvom jeg havde gættet det hele. Er det positivt? Eller var det bare mig der havde brug for at booste mit ego? Uanset hvad vil jeg sige, at Superintelligence uden sammenligning, er den dårligste HBO-film jeg har set til dato, og jeg kan virkelig ikke anbefale den, med mindre du er meget glad for enten Melissa McCarthy eller James Corden, og selvom du er meget glad for James Corden, så ville jeg stadigvæk lige tænke mig om en ekstra gang.

Superintelligence får 2,5 ud af 8 stjerner

Som det kan ses, så løber Netflix endnu en gang med sejren, i en meget skuffende måned. Jeg beklager i øvrigt, at den månedlige udgave af Netflix vs HBO først kommer nu. Dette skyldes simpelthen, at Superintelligence først kom ud i de døende timer af november. Hold da op, hvor var den da værd at vente på…..

Tags: HBO Nordic, Netflix