Klovn – Sæson 8
Starring: Frank Hvam, Casper Christensen, Mia Lyhne
Det startede ellers lovende…
Jeg har efterhånden skrevet om Klovn et par ganger her på bloggen, så jeg vil spare jer for en lang intro. Klovn er uden sammenligning min yndlings blandt alle danske serier. Det er den største comedy succes vores lille land nogensinde har haft, og den har skrevet sig selv ind i både historiebøgerne, og det danske sprog med sine mange pinligheder, udtryk, replikker, tricks og regler. Efter en knapt så god 2’er i filmserien, og en dårlig sæson 7 af serien, rejste Frank og Casper sig med en god tredje og sidste film. Det var derfor spændende at se, om den nye sæson ville kunne ride på den bølge eller om den ville falde tilbage i den kedelige grøft som sæson 7 endte i.
Frank og Mias børn er flyttet hjemmefra. De går derfor ind i en spændende nyt kapitel i deres liv, hvor de skal udforske livet, møde nye venner, og opretholde deres gamle venskaber. Casper er stadig gift med den meget yngre Fnug, og er begyndt at leve en meget mere alternativ tilværelse, for at gøre sin nye hustru glad, så han ikke skal bekymre sig om, at hun måske finder ud af, hvad han render og laver bagom hendes ryg (og til tider lige foran næsen på hende). Det kan derfor være svært for Casper og Frank at få flettet deres liv sammen nu til dags, men de finder som regel en vej.
Da en sæson af Klovn ikke er en sammenhængende historie, på samme måde som mange andre serier, så vil jeg gøre det en smule anderledes i denne anmeldelse, og tage sæsonen afsnit for afsnit. Hvis du har læst min anmeldelse af den forfærdelige lokumsbrænd, der er serien Try Hard, så vil du kende til metoden, her bliver den blot brugt på et andet grundlag. Lad os komme i gang!
Afsnit 1: Spild Af Pingus: Jeg var rigtig nervøs for kvaliteten inden jeg gik ind til sæsonen. Godt nok var den tredje film rigtig god, men skyggen fra sæson 7 hang stadig tungt over min optimisme omkring Klovn. Ydermere havde det været en ekstremt hurtig produktion, hvor alle 8 afsnit blev filmet og redigeret på under et halvt år. Efter første afsnit var alt dette glemt! Afsnittet ”Spild Af Pingus”, kastede mig direkte tilbage i min Klovn nostalgi. Frank og Casper drikker, Michael Carøe og Susan er tilbage, og Frank laver en gevaldig bommert, da han kommer til at stjæle Susans afdøde fars sko. Vi får allerede her uddybet Caspers forhold til hans nye kone Fnug, som lader til at være et yderst irriterende menneske. Spækket med citater og pinligheder, Spild Af Pingus er en solid åbner! Vurdering efter første afsnit: 6 ud af 8 stjerner.
Afsnit 2: Frank The Prank: Frank The Prank er et lige så godt afsnit som Spild Af Pingus. Den leverer ikke lige så meget på citater, men giver endelig Bo noget mere at lave i universet, og hans overdosis scene er på dette tidspunkt sæsonens højdepunkt. Hele storylinen med Mias bogklub halter dog lidt efter, og ville i sidste ende have trukket afsnittet ned, hvis ikke den havde indeholdt en af, hvis ikke den, mest akavede sexscene i Klovns historie (og det siger en del!) Hele prank delen og de direkte kedelige gæstestjerne fra bogklubben skuffer dog. Vurdering efter andet afsnit: 6 ud af 8 stjerner.
Afsnit 3: Min Bedste Ven: Afsnit 3 er i min optik det bedste afsnit i sæson 8. Klovn har i gennem tiden haft mange tricks og regler, der har sat sig i det danske sprog, og som mange danskere bruger. 15-minutters reglen, fissetrumfen, ja-hatten og mange flere. Jeg kan allerede nu mærke, at det at lave en Dejan kommer til at ligge på samme ikoniske hylde som alle de andre. Dejan Cukic stjæler fuldstændig afsnittet, og er perfekt i den ene scene han medvirker i. Casper shiner som sædvanlig i al hans utroskab, og får på vanlig Klovn manér ødelagt hele affæren efter en sjælden sejr til Mia, som virkelig også er god i dette afsnit. Lokkedue storylinen virker i sidste ende ligegyldig, selvom den indeholder en ganske ubehagelig scene med Frank, der konfronterer Helle. Det er dog ikke fordi, at storylinen er dårlig, men fordi den bliver totalt overskygget af Frank, Mia, Casper, Dejan Cukic, en dyr cykel, en Dejan, en affære, guy-code og en dobbelt Dejan! Vurdering efter tredje afsnit: 7 ud af 8 stjerner.
Afsnit 4: Balling vs. Bahs: Hvor afsnit 3 er mit yndlings, så kan jeg fornemme, at afsnit 4 er mange andres yndlings. Blot det andet afsnit i Klovns historie, der ikke er skrevet af Casper eller Frank (det første var It’s A Jungle Down There i sæson 2, skrevet af Lars Von Trier), afsnit 4 er nemlig skrevet af den sprit nye Klovn-forfatter Neel Feldstedt, som for et par år siden sendte manus til dette afsnit til Casper, og på baggrund af det, senere blev ansat, som skriver på Klovn sammen med Casper og Frank. Balling vs. Bahs er lidt en underlig fisk. Alle tre storylines er meget langtrukne i første halvdel af afsnittet, hvor det hele er meget set-up uden punchlines. Det er grænsende til det kedelige, og det er decideret skuffende at se karakterer som Lars Hjortshøj og Fætter Andreas være til stede uden egentlig at biddrage med noget komisk, pinligt eller svinagtigt. Anden halvdel af afsnittet er dog fantastisk vanvittigt. Alle 3 storylines kulminerer i voldsomme eksplosioner, på en måde som kun Klovn kan leverer. Casper, der må lade sig undersøge i røven af Fætter Andreas efter Franks prank, en genial gæsteoptræden fra en syg Kurt Ravn, og sæsonens ubestridte mest pinlige øjeblik, hvor Frank bliver opdaget i at gemme sig i et skab for Mia og Lola fra kommunen, en kvinde som han har lagt voldsomt an på tidligere i afsnittet. Balling vs. Bahs gik fra at være et af seriens mest kedelig afsnit til at leverer mange af sæsonens højdepunkter, og ender i sidste ende med at stå som et af sæsonens bedste afsnit. Vurdering efter fjerde afsnit: 7,5 ud af 8 stjerner.
Afsnit 5: Det Gamle Testamente: Her tager sæsonen desværre en meget kedelig drejning. Bogstaveligt talt. Med undtagelse af Frank og Fætter Andreas’ evige krig, og Frank der sidder bag på Mias cykel så er der ikke rigtig noget positivt at komme efter her i afsnit 5. Det er en skam, for en historie om et testamente, der bliver fundet 5 år efter Mias far Oles død, hvor der blandt andet står, at han ikke ville kremeres efter, at han allerede er blevet brændt, burde lægge grobund for en masse god comedy. Det meste falder dog fladt. Franks cykelflirt er alt for forceret, og giver ingen mening. Casper og Fnugs livstilsændring fra dags til natte-mennesker kaster intet af sig, og introduktionen af Oles demente søster Inge er på ingen måde sjov, og fylder alt for meget, taget i betragtning af, at vi aldrig før har hørt om hende. Vurdering efter femte afsnit: 6,5 ud af 8 stjerner.
Afsnit 6: Falsk Pykker Alarm: Endnu et skuffende afsnit, dog med mere at komme efter end i afsnittet før. Frank skal passe Pykker, der har brækket armen, imens Mia er i Afrika. Franks samtaler med den konstant passivt aggressive Pykker, er ganske morsomme, og munder ud i en anden lille positiv ting, nemlig introduktionen af Lars Hjortshøjs søn Oscar (ja, det er hans rigtige søn), som, ligesom sin far, skal vise sig at være et klamt klamt menneske. Jeg kunne godt have tænkt mig, at det var store Lars, der her var blevet brugt i stedet for lille Oscar. Det har dog intet med Oscar at gøre, da han faktisk gør det ganske fint, det er blot min skuffelse over, at Lars Hjortshøj er reduceret til en enkelt scene i hele sæsonen. En overordnet god storyline, hvis eneste minus, er Franks fascination af en utrolig grim hat. Den anden storyline med Mia i Afrika, er dog anderledes enten eller. Alle samtalerne om rimjobs er fantastiske på, hver deres måde. Mellem Casper og Frank er de virkelig sjove, grundet Fnugs, og senere Caspers, ekstremt dårlige ånde, og mellem Frank og Mia er de voldsomt pinlige, grundet at Frank er virkelig fuld. Alt andet ved historien må dog siges at være direkte dårligt. Hele konceptet om, at Mia bliver i Afrika er decideret utroværdigt, da det virkelig er out of character for Mia, og ender med at give bagslag, da hun egentlig virker lidt usympatisk. Den kaster ydermere den værste bifigur i hele sæsonen af sig, i form af Mias afrikanske rejseleder, der fra første scene er forfærdelig på alle punkter. Ikke på en Fætter Andreas måde, men derimod urealistisk, usammenhængende og dårligt spillet. Desværre får vi også et gensyn med Frank og Mias børn i dette afsnit. Der har indtil dette afsnit, men undtagelse af et par replikker i første afsnit, intet været sagt om hele sæson 7, hvilket jeg var virkelig glad for, men det var vel uundgåeligt, at den skulle adresseres før eller siden. Begge børn er vanvittig dårlige skuespillere og har ingen kemi med, hverken Frank eller Mia og virker nærmest som fremmede mennesker i deres forældres hjem. Vurdering efter sjette afsnit: 6 ud af 8 stjerner.
Afsnit 7: Forstanderen: Klovn foregår nærmest udelukkende på Frederiksberg og omegn, så det har derfor gennem tiden været vidunderligt, når karakterne bliver kastet lidt uden for de vante rammer. Franks Fede Ferie, Hejsan Sverige, Bedragsholm Slot, Bornholm og Falsk Lorte Alarm, foregår alle nærmest udelukkende på udebane, og er alle klassikere i Klovn regi. Det er derfor naturligt, at det må prøves igen her i Forstanderen, hvor Frank bliver ansat som midlertidig forstander på en højskole lidt uden for Hillerød. Det virker dog på ingen måde. Forstanderen er et forfærdeligt afsnit, og er, i min optik, det dårligste, der nogensinde er kommet ud af Klovns univers (ja, værre end alt fra sæson 7). Intet giver mening, intet er godt, intet er sjovt. I stedet for at få bygget hele forstander rollen op med en indledning og noget forhistorie, bliver kastet direkte in medias res, hvor Frank allerede er blevet ansat. Det er vanvittigt forvirrende, og det bliver som sådan ikke forklaret ordentligt på noget tidspunkt. Der er fra starten ingen kemi mellem Frank og de ansatte, og Frank og eleverne. De virker alle todimensionelle, og er mere i vejen end til gavn. Historien hakker sig kedeligt frem, med jokes der kan ses på lang afstand. Både Mia og Casper virker nærmest klistret ind i historien. Gudskelov for indklistringen af Casper, der er den eneste, der kan fremmane noget, der bare minder om grin. De to gæstestjerner er også ganske uduelige på hver deres måde. Hanne Vibeke Holst giver mening for historien, men er en kedelig karakter og dårlig skuespiller. Waage Sandø giver ingen mening for historien, men er faktisk ganske underholdning, og kunne have været til stor gavn i et hvilket som helst andet afsnit. Forstanderen er sæson 8’s ultimative lavpunkt, og gør desværre ekstremt meget skade på sæsonens samlede billede. Vurdering efter syvende afsnit: 4,5 ud af 8 stjerner.
Afsnit 8: Dr. Strangelove: Efter det forfærdelige foregående afsnit, var Klovn her tilbage med et bundsolidt afsnit, der følger klassiske Klovn storylines: Mia har et problem som Frank ikke kan holde hemmeligt. Casper for Frank med i en ny kendisklub som Frank bliver uvenner med. Casper skal være sin kone utro. Klassisk Klovn! Der er faktisk intet negativt at sige om Dr. Strangelove. Vi rammer aldrig klassiker højder, men afsnittet kører solidt sæson 8 i mål. Jeg havde indtil dette afsnit haft et lille problem med, hvordan Frank talte til Mia gennem sæsonen, og syntes generelt, at han ikke behandlede hende ordentligt (altså værre end, hvad vi har været vant til), så det var derfor rigtig rart endnu en gang at blive mindet om, hvor meget Frank elsker Mia og, at han faktisk godt vil gå langt for at vise det. Hele filmklubben var et stort perfekt snobberi, anført af Pilou Asbæk der er et kæmpe svin på alle de rigtige måder, og kommer ekstremt tæt på at tage min kåringen som sæsonens bedste gæstestjerne. Bedst af alt er dog storylinen med Casper og den handicappede fan, som han skal have sex med. Det hele er klassisk Casper Christensen, og der bliver kastet rundt med citater, og pinlige situationer på et niveau, der næsten for en til at glemme de tre tidligere afsnit, så man slutter sæsonen af med en god smag i munden.
Det er ekstremt ærgerligt, at sæson 8 af Klovn tager det dyk som den gør midt i sæsonen. Den havde ufatteligt meget materiale og potentiale, men så snart at storylinesne og jokesne blev svagere, så tittede de nagende problemer frem. Det var en god beslutning at skille sig af med Lene Nystrøm, som aldrig rigtigt passede ind. Selvom Fnug dog er et skridt i den rigtige retning så savner man godt nok Iben Hjejle i hele universet. For det første til at skælde Frank og Casper ud, hvilket sker lidt for sjældent, men også til at få Casper figuren til at give lidt mere mening, da han efterhånden virker mere og mere malplaceret i universet, lige så snart, at det ikke kun er Frank han er sammen med (dog ikke at sige, at jeg ville være ham foruden, for det vil jeg bestemt ikke!). Det var også en god beslutning at få Frank og Mias børn ud af huset igen uanset, hvor lidt mening det så må give i forhold til universets tidslinje. De ødelagde virkelig dynamikken mellem Frank og Mia i sæson 7, og den er klart blevet bedre her i sæson 8. Sæsonen havde faktisk et højt niveau af gæstestjerne, med Dejan Cukic, Kurt Ravn og Pilou Asbæk som frontløberne, og det var rart igen at få Michael Carøe ind i nogle storylines, da han siden første afsnit i sæson 6, mere har virket som en statist, end det usympatiske og herlige svin, som vi lærte at kende tidligt i Klovns historie. Som tidligere nævnt, så kunne jeg godt have tænkt mig at få noget mere Lars Hjortshøj, da han klart er den bedste gæstekarakter i universet. Jeg krydser fingre for, at vi får ham med i sæson 9. Det ser i hvert fald lovende ud på gæstekarakter fronten, da folk som Magnus Millang, Sofie Linde og Simon Kvamm alle er blevet bekræftet til sæson 9. En sæson 9 som jeg håber bygger videre på de positive ting, eller måske bare holder sig til de sikre skabeloner, så vi ikke får endnu et forstander afsnit, men derimod noget mere klassisk banter mellem Casper og Frank som i Balling vs Bahs, og nogle flere geniale tricks og regler som RIN-testen og en Dejan.
Klovn – Sæson 8 får 5,5 ud af 8 stjerner
