Zombieland: Double Tap

0 Comments

Starring: Woody Harrelson, Jesse Eisenberg, Emma Stone

Vi får mere af det samme, men det skal vi sgu ikke brokke os over!

Comedy-horror er, i min optik, den sværeste genre, at lave film i. Filmen skal foregå i et mere eller mindre uhyggeligt univers, og humoren skal ikke fylde hele filmen, men kun være lige tilpas, og må på samme tid ikke ødelægge filmens univers. Meget få film har gennem tiden kunne ramme denne genre lige i røven, men Zombieland fra 2009 er en af de få. Den var fyldt med imponerende visuelle effekter, god action, solidt skuespil, et dejligt metalag og en humor, der på samme tid gør grin med hele idéen om zombier, men samtidig tog dem seriøst. Det er en film, hvis univers sagtens ville kunne bære en 2’er, men samtidig godt ville kunne klare at stå alene.

10 år efter vi sidst så den lille post apokalyptiske familie, synes alle gnidninger mellem dem, at være blevet glattet ud. Skænderierne er blevet færre og zombiedrab, er intet problem længere. De har fundet en base i det hvide hus, og alt kører på skinner. Under overfladen lurer dog intriger. Columbus (Jesse Eisenberg) og Wichita’s (Emma Stone) forhold, er i Wichita’s øjne, gået hen og blevet meget rutine drevet og kedeligt, og Wichita’s bekymringer bliver ikke gjort bedre da Columbus vælger at fri til hende. Little Rock (Abigail Breslin) er nu blevet en ung kvinde, som har lyst til at komme ud og møde andre på hendes alder (mest af alt drenge), og er træt af at Tallahassee (Woody Harrelson) er så overbeskyttende over for hende, og ikke tager hende seriøst. Intrigerne skal snart bryde ud og overtage idyllen i Zombieland, og den lille familie skal nu klare sig gennem disse interne problemer, samtidig med at zombierne så småt er begyndt at udvikle sig, og bliver stærkere og sværere at slå ihjel.

At lave en god efterfølger til en film, er noget af det sværeste i filmverdenen, med ekstremt mange eksempler på, hvor galt det kan gå. Jo længere tid der går mellem filmene, desto sværere bliver det også at følge op på den originale, og fange dens essens. Jeg er rigtig glad for den originale Zombieland film fra 2009, og synes at det er en af de bedste comedy-horror film, der til dags dato er lavet. Så jeg var mildest talt skeptisk, da jeg hørte at der kom en 2’er hele 10 år efter. Det hjalp dog en del på det, da jeg fandt ud af at efterfølgeren ville have samme instruktør, samme manuskriptforfatter og at det samme cast ville træde ind i deres gamle roller igen (også Bill Murray). Men, selvom alle disse ting hjalp på det, så er der stadig god grund til at være skeptisk, når der er et helt årti i mellem en 1’er og en 2’er. Da jeg sad i biografen forsvandt min skeptiske side dog, da det viste sig, at alt nok skulle gå. Stilen er den samme, de visuelle effekter er selvfølgelig kun blevet bedre, og mange af de små detaljer, som gjorde 1’eren så original er bevaret her. Vi har stadig de fede slowmotion scener, vi har stadig de over the top zombiedrab (blandt andet i form af en nye og forbedrede zombie kill of the year), og Columbus’ regler er stadig en stor del af fortællerstilen, og bliver stadig på underholdende vis, illustreret på skærmen. Skuespillernes kemi er stadig i top, og de små cameos fra andre kendte skuespillere er brugt godt (specielt Bill Murray). Humoren er stadig (for det meste) skide god, om det så måtte være i form af jokes, action eller meta-kommentarer, så er Zombieland: Double Tap bare en sjov film. Da vi var halvvejs gennem filmen, hvis ikke længere inde faktisk, var jeg tilbøjelig til at mene, at vi her havde med en af de sjældne 2’ere at gøre, som overgår sin 1’er, for den første Zombieland er, på trods af al min ros, ikke perfekt, men… På trods af alt den action, som 1’eren indeholder, så går den ikke på kompromis med historien, for at fremskynde sin action, som mange actionfilm gør, og den fælde falder Zombieland: Double Tap, desværre i. Der bliver et par gange, bl.a. helt til sidst, taget nogle gevaldige genveje i manus, i form af pludselige hendelser, som man som seer åbenbart skal acceptere og nogle karakterer, som vender om på deres idealer og følelser nærmest på få sekunder, så vi kan komme hurtigt videre. Det er ikke okay, og filmen er altså ikke længere, end at vi godt kunne have forhindret de her skader, med et par scener eller 3. Den oprindelige Zombieland film formåede også at navigere udenom dårlige jokes. 90% af alle comedy-horror film består nærmest ikke af andet, men den oprindelige film formåede, trods niveauet ikke altid var højt, at komme udenom dårlige jokes. 2’eren gør egentlige det samme for alle dens karakterer, på nær en. Der introduceres nemlig en ny karakter ved navn Madison (Zoey Deutch), som er indbegrebet af dum blondine og som er røv irriterende. I første halvdel af filmen, forstår man godt hvorfor hun er der, da hun for visse karakterer er vital i forhold til deres udvikling og for selve historien, men som filmen skrider frem, forsvinder hendes oprindelige grund til deltagelse i filmen, og bliver mere og mere erstattet med dårlige jokes, som til tider kan være decideret pinlige at høre på.

Zombieland: Double Tap, er på ingen måde lige så tæt på en opfindelse af den dybe tallerken, som den første var, men det behøves den heller ikke. Ja, den har sine fejl og mangler, men man kan ikke komme ind i universet på samme måde, når man venter 10 år med at lave en 2’er. Jeg tror at vi ville have fået et meget bedre resultat hvis den her film var kommet for bare 5 år siden. Visse jokes ville selvfølgelig ikke have været mulige at lave, men jeg tror det ville have været nemmere for alle de involverede, at komme op med en film, der som minimum ville have været lige så god som den oprindelige. Bevares skuespillerne har også haft travlt med at blive nomineret til og vinde Oscars, og manuskriptforfatteren har haft travlt med at tjene kassen på at lave Deadpool film, og det må man vel respektere. Men hvis vi skal have en 3’er, og jeg vil ikke have noget imod det, så må der simpelthen ikke gå 10 år igen, det tror jeg desværre ikke den ville kunne klare. Hvis man har set, og kan lide den første Zombieland film, så er Zombieland: Double Tap en must see film, som jeg kan garantere ikke er penge spildt, men derimod 99 minutters god underholdning. Forvent dog ikke samme ekstase du opnåede, som da du så den første.

Zombieland: Double Tap får 6 ud af 8 stjerner

Tags: , , ,