Top 20: Bedste skuespilpræstationer i 10’erne

0 Comments

Det er ikke en tastefejl nej, det er en top 20, ikke en top 10. Min oprindelige idé var at lave en top 10, men da jeg satte mig til, at lave en liste med præstationer, som jeg ville tage i betragtning, kom jeg op på 81. Så 20 var mere håndgribeligt. Nok præsentation lad os komme i sving! Jeg har selvfølgelig ikke set alt, der udgivet de sidste 10 år, så jeg kan garantere, at der mangler nogle på min liste, men det kan jeg ikke gøre så meget ved.

Honorable Mentions

Jennifer Jason Leigh: Daisy Domergue – The Hateful Eight (2016)

Mads Mikkelsen: Lucas – Jagten (2012)

Lupita Nyong’o: Patsey – 12 Years A Slave (2013)

Som sagt var min oprindelige liste på hele 81 mænd og kvinder, så i princippet kunne listen med honorable mentions være 61 personer lang, vi nøjes derfor med de 3 sidste, som blev siet fra.

#20 Adam Driver & Scarlett Johansson: Charlie & Nicole Barber – Marriage Story (2019)

Okay, teknisk set så snyder jeg lidt her ved både at inkludere Driver og Johansson på samme plads, men jeg føler, at jeg er nødt til det. Hvis du fjerner den ene, vil det ødelægge store dele af den andens spil, og de har begge deres styrker, som ikke topper hinanden, men derimod fuldender hinanden. Jeg vil ikke gå mere i dybden med min begrundelse, da jeg smider en anmeldelse af Marriage Story (som kan ses på Netflix), op inden for de næste par dage.

#19 Nikolaj Lie Kaas: Dirch Passer – Dirch (2011)

At påtage sig rollen, som en virkelig person må være svært. At påtage sig rollen, som en virkelig person, der er så meget sig selv, animeret og ikonisk, som Dirch Passer var, må da være næsten umuligt? Ikke for Nikolaj Lie Kaas. Han rammer den ‘Lie’ i røven, i alle scenerne i Dirch. Intet er tilfældigt, da det er tydeligt at se, at Nikolaj Lie Kaas har studeret Dirch helt ned til de mindste bevægelser, og bliver et med Dirch Passer, men samtidig bringer ham sin egen karakteristiske charme. I min optik, den bedste præstation af en dansk skuespiller, de sidste 10 år, bravo!

#18 J.K. Simmons: Terence Fletcher – Whiplash (2014)

Den første birolle på min liste er J.K. Simmons. I rollen som frygtindgydende, men samtidig respektkrævende musiklærer, tog J.K. Simmons os alle med storm i Whiplash. Han får filmens hovedrolleindhaver Miles Teller, som i sig selv er en dygtig skuespiller, til at være forglemmelig, med sin ekstreme intensitet og vrede, og man har filmen i gennem lyst til at hoppe gennem skærmen og slå ham hårdt i ansigtet, af bare irritation. Terence Fletcher er nok den mest intense karakter på denne liste, hvilket siger en del, og J.K. Simmons mere end fortjener alle de priser han modtog for denne rolle.

#17 Rami Malek: Freddie Mercury – Bohemian Rapsody (2018)

Ligesom Nikolaj Lie Kaas gjorde det med Dirch, så tog Rami Malek den næsten umulige opgave, at spille en mand, som var så karikeret og ikonisk, som Freddie Mercury, men han rev os alle rundt. At han ikke helt ligner Freddie Mercury er til at se gennem fingre med (hvilket det desværre forventes, at man gør med en del ting i den film), og tænderne er en smule overdimensionerede, men det gør blot Malek’s præstation endnu mere imponerende. At han også har nosserne til selv at synge i visse scener, er også vildt taget i betragtning, at Freddie Mercury er en af verdens største sangtalenter nogensinde, og han kan i den grad stå på egne ben!

#16 Peter Dinklage: Tyrion Lannister – Game Of Thrones (2010-2019)

Ja, det er skam ikke kun film, der er taget i betragtning her! Uanset hvad man måtte mene om Game Of Thrones, så kan man ikke benægte, at det var årtiets største serie. Og den største præstation, i årtiets største serie, kom fra seriens mindste mand Peter Dinklage. Det er ikke for sjovt, at Peter Dinklage er den skuespiller, i Game Of Thrones castet, med suverænt flest priser. I rollen som den yngste af de 3 Lannister søskende, leverede Dinklage sæson efter sæson, et fantastisk portræt af denne tragiske og intelligente mand, med en nerve og ægthed, som sjældent blev set i Westeros. Havde det ikke været fordi karakteren i de seneste sæsoner blev skrevet dummere og dummere, og materialet blev dårligere og dårligere, så havde Peter Dinklage uden tvivl været højere, men hans performances i de første 5-6 sæsoner, er så kraftfulde, at han er nødt til at være at finde på listen!

#15 Michael Keaton: Riggan Thomson – Birdman (2014)

Birdman er en film, som skal ligne, at den er taget i et langt take. Det er den ikke, men ikke desto mindre, er scenerne mega lange, hvilket er et kæmpe arbejde for alle involverede. At skulle balancere alle replikker, følelser, andre skuespillere, nye settings og alt hvad der ellers måtte høre til, er en ting, men også at skulle spille en karakter i identitetskrise, som er ved at gå ned med stress og som er mere eller mindre psykisk syg, men som alligevel skal fremstå som en helt normal mand udadtil, forstår jeg simpelthen ikke hvordan man gør!? Ikke desto mindre så gør Michael Keaton alt dette og mere til i Birdman. Jeg er næsten helt forpustet af bare at tænke på alt det han måtte have haft kørende inde i og omkring sig under optagelserne, så lad os springe videre.

#14 Joaquin Phoenix: Theodore Twonbly – Her (2014)

Jeg tror ikke Joaquin Phoenix er i stand til, at levere dårligt skuespil. Manden kan simpelthen alt. Alt fra en psykopatisk kejser, til en lidt dum falleret baseball-spiller, til Johnny Cash, til en sørgelig, håbløs forelsket og deprimeret mand, som han er her i Her. Her er historien om en mand, som bliver forelsket i sit computer styresystem. Ja, jeg ved det godt, det lyder fandme dumt, men fra filmens start tager Joaquin Phoenix en med på en følelsesmæssig rutchebanetur, som man på ingen måde kunne have set komme, og viser endnu en gang hvorfor han muligvis er verdens bedste skuespiller (?). Hvordan manden endnu ikke har fået en Oscar er mig simpelthen en gåde!

#13 Emma Stone: Mia – La La Land (2016)

La La Land er muligvis den film, der over de sidste 10 år, kom mest bag på mig. En kærligheds musical fyldt med overdrevne lyse farver. Normalt ville jeg hade det, men jeg holder meget af La La Land. Dette skyldes historien, Ryan Gosling og ikke mindst Emma Stone! La La Land er Emma Stone’s film. Hun stråler i samtlige scener i denne, mere end alle farverne, og viser på samme tid hendes enorme skuespilstalent, og hendes sangtalent. Og jeg mener bogstavelig talt, på samme tid! Jeg har aldrig set nogen spille så flot samtidig med at de synger, det er satme imponerende!

#12 Robert Downey Jr: Tony Stark/Iron Man – MCU (2010-2019)

Marvel har i dette årti skabt et af de største filmuniverser vi nogensinde har set med et hav af verdensklasse skuespillere, som (næsten) alle spiller deres karakterer fantastisk. Alligevel når vi tænker Marvel og Avengers, så tænker de fleste mennesker på en mand, og det er Robert Downey Jr. I modsætning til alle hans kollegaer, så spiller Downey Jr, ikke sin rolle fantastisk, han er den! Det er svært at se hvor Robert Downey Jr. slutter og Tony Stark starter, hvilket er så vildt! I gennem alle de film han har været med i, over det sidste årti, stjæler han billedet hver gang, og får os alle til at elske ham i en sådan grad, at jeg vil vædde med, at du fik en lille klump i halsen af, bare at kigge på billedet ovenover!

#11 Michael Fassbender: Edwin Epps – 12 Years A Slave (2013)

Slavehandler og ejer, morder, torturudøver, og voldtægtsmand er alle titler, der passer på Edwin Epps. Det er meget muligt at Michael Fassbender i de sidste mange år har båret rollen som Magneto i X-men filmene, men end ikke han er i nærheden af, at være så ond. Det kræver sin skuespiller, at kunne være så ond og samtidig virke som et rigtigt menneske, med rigtige menneskefølelser, og Fassbender gør det med bravur. Jeg kan ikke sige så meget andet end, at jeg synes du skal se Michael Fassbender i 12 Years A Slave, og ligesom jeg blive rystet i din grundvold, over hvor forfærdelige vi mennesker dog kan være.

#10 Sam Rockwell: Jason Dixon – Three Billboards Outside Ebbing, Missouri (2017)

Korrupt, voldelig, racistisk, kriminel og sexistisk, er alle ord som godt beskriver Jason Dixon. Jamen Tobias, det er jo den samme start som ved Michael Fassbender, det må vel betyde at de er lige gode? Nej, men det er tæt. For lige som Fassbender spiller Sam Rockwell sit svin til A+, men tilføjer desuden humor og sympati. Sam Rockwell kan inden for samme scene få dig til at grine hysterisk, og få det til at vende sig i dig over hvor forfærdeligt et menneske hans karakter er. I en film så spækket med fremragende præstationer, som Three Billboards, er det Sam Rockwell man husker klart over alle andre, og er på det store lærred årtiets bedste birolle!

#9 James Franco: Tommy Wiseau – The Disaster Artist (2017)

Jeg skrev om Joaquin Phoenix, at han tilsyneladende kan spille alt, da han ikke kan levere en dårlig performance. Lige netop hvad James Franco gør i The Disaster Artist, tror jeg ikke han ville kunne klare! The Disaster Artist er historien om Tommy Wiseau, instruktøren, produceren, forfatteren og hovedrolleindhaveren i den dårligste film, der nogensinde er lavet, The Room. Eftersom at The Room er den dårligste film, der nogensinde er lavet, er det ikke svært at regne ud, at Wiseau’s skuespilsevner nok er på niveau med resten af filmen. Og Franco får den til at sidde lige i skabet. At spille så godt skuespil, at det bliver elendigt, og at det er meningen, er kunst på et plan, jeg har svært ved at fatte. Det er synd, at en MeToo-sag, som i sidste ende viste ikke at have noget på sig, skulle ødelægge James Franco’s Oscar chancer, for han havde fandme fortjent mere succes for hans rolle i The Disaster Artist!

#8 Aaron Paul: Jesse Pinkman – Breaking Bad & El Camino: A Breaking Bad Movie (2010-2013 & 2019)

Grunden til at jeg skrev, at Sam Rockwell var 10’ernes bedste birolle på det store lærred var fordi, at vi skulle finde den generelt bedste birolle på den lille skærm; Aaron Paul som Jesse Pinkman. Aaron og Jesse er som skabt for hinanden. Jesse Pinkman er en karakter med alle følelserne helt uden på tøjet. Man er aldrig i tvivl om, hvad Jesse føler, og Aaron Paul er en mester i at spille med følelserne på den store klinge. Om han græder, griner, skælder ud, eller råber BITCH, så rammer han dig som seer hver evig eneste gang. Jesse Pinkman’s historie er en af de mest tragiske historier set i dette årti, og Aaron Paul formår hele vejen i gennem, at få sympatien til at vokse sig større for os alle, for det hele er så synd for Jesse, og vi holder så meget af ham. BITCH!

#7: Rosamund Pike: Amy Dunne – Gone Girl (2014)

Ordet uhyggelig ville ikke være nok til at beskrive Rosamund Pike i rollen som i Amy Dunne i Gone Girl. Aldrig har jeg set en sådan følelseskold, men alligevel så kontrolleret karakter, spillet så perfekt. Man ved aldrig hvor man har Amy Dunne, og det skyldes 100% Rosamund Pike, som gennem hele filmen, har alle seerne snoet omkring hendes lillefinger. Jeg vil ikke skrive mere om Amy Dunne, da det nok vil betyde at jeg spoiler filmen for folk, som ikke har set den, så kom i sving, så jeg kan snakke om hende!

#6 Matthew McConaughey: Rustin Cohle – True Detective (2014)

Han skal bare åbne munden, og så har han dig. Lange monologer, eminent timing, og stemmeføring i verdensklasse, er nok det, som beskriver Matthew McConaughey’s performance som Rust Cohle, i første sæson af True Detective bedst. Rust Cohle er en mand, som efter sin datters død har mistet alt håb og tro på menneskeheden, og faktisk mener han, at vi ikke burde eksistere som race længere. Alligevel er han kriminalbetjent, og en fandens dygtig en af slagsen. McConaughey spiller ham perfekt, helt ud til fingerspidserne, og kan med sin stemme få de nedskrevne ord, få det til at løbe koldt ned af ryggen på dig, med Rust’s historier og holdninger. Hvis du ikke synes, at Matthew McConaughey’s præstation i True Detective, som minimum er alright, alright, alright, så aner jeg simpelthen ikke hvad du laver her!?

#5 Colin Firth: King George – The King’s Speech (2010)

The King’s Speech, er historien om Kong George, der var konge i Storbritannien under 2. verdenskrig. Kong George er egentlig en velegnet konge, men han stammer, og har derfor meget svært ved at holde taler, og lave offentlige optrædener. At leverer replikker og taler, er hvad en skuespiller lever af, så pludselig at skulle spille, at man slet ikke kan det, vil jeg tro, er en svær disciplin, men Colin Firth er fejlfri i rollen som Kong George. Hans stammen virker helt naturlig, og hans vrede og frustrationer over problemet er mega realistiske, og han var i 2010’erne en af de mest fortjente Oscarvindende skuespillere.

#4 Leonardo DiCaprio: Jordan Belfort – The Wolf Of Wall Street (2014)

Da jeg lavede min første draft til listen på 81 skuespllere, var Leonardo DiCaprio den, som var på listen flest gange, med hele 5 præstationer. Så havde listen været over de bedste skuespillere i 10’erne havde han nok taget den, men nu må han altså nøjes med en 4. plads, men hvilken 4. plads. I samtlige 3 timer af Wolf Of Wall Street er DiCaprio helt oppe i ansigtet på dig, han råber, nynner skriger, bander, græder og hvad der ellers skal til. Desuden kan jeg med sikkerhed sige, at DiCaprio er den bedste skuespiller i verden, til at spille påvirket, hvilket han gør fantastisk flere gange i løbet af dette Scorsese mesterværk.

#3 Joaquin Phoenix: Arthur Fleck/Joker – Joker (2019)

Som sagt har Marvel de sidste 10 år spyttet den ene blockbuster efter den anden ud, med megastjerner op til begge ører. Alligevel er det Joaquin Phoenix, der i en DC-film, som tager den bedste præstation i en superheltefilm i dette årti, og det var ikke tæt. Jeg har allerede skrevet en del om Joker her på siden (hvilket du vel har læst!?), så alle ved hvor meget jeg har at sige om Joaquin Phoenix’ næsten urealistisk gode præstation, som ikke kan hyldes nok! Nu SKAL den Oscar altså med Phoenix hjem!

#2 Casey Affleck: Lee Chandler – Manchester By Sea (2016)

Stort set alle skuespillerne på denne liste, havde ofte i deres respektive film, følelserne helt uden på tøjet, og nogle, som DiCaprio, var næsten på vej ud af skærmen. Disse ting kan ikke siges om Casey Affleck i Manchester By The Sea. Lee Chandler er nemlig så ødelagt en mand, er der næsten ikke er flere følelser tilbage i ham, de er simpelthen brugt op. Man er dog ikke i tvivl, om at alt det ødelagte, ligger lige under overfladen, og den balance mellem netop fungerende og total emotionel ødelæggelse balancerer Casey Affleck med gennem hele filmen. Alle ved at skuespillerer spiller med deres følelser, så at se Casey Affleck få seerne til at føle alt, uden at bruge sine følelser, er noget som er så specielt, at jeg ikke mindes at have set noget ligende. Jeg kan varmt anbefale Manchester By The Sea (mener den ligger på Netflix), men lad vær med at se den, hvis du har en dårlig dag i forvejen, for det er en lang mavepuster.

#1 Bryan Cranston: Walter White – Breaking Bad (2010-2013)

Jeg har svært ved at finde ord for hvor god Bryan Cranston er, i de sidste 3 sæsoner af Breaking Bad. På trods af min 81 mennesker lange liste, så var jeg aldrig i tvivl om, hvem der var nummer 1. Hvor Aaron Paul konstant får sympatien til at vokse hos folk, så trækker Bryan Cranston seeren gennem alt fra sympati, til frygt, til glæde og had. Han kan med et skifte fra verdens rareste mand, som man for alt i verden ønsker alt mulig succes, til det mest uhyggelige og forfærdelige menneske, som man kun håber møder død og ødelæggelse i den nærmeste fremtid (og så er hans I’m the one who knock monolog, nok den bedste i det her årti). Der kan ikke sættes en eneste finger på Bryan Cranston’s Walter White, og han har klart leveret den bedste skuespilpræstation i 2010’erne!

Puha, det var en mundfuld. Mangler jeg nogen? Alt andet vil være underligt, så skæld mig endelig ud for min manglende viden, og glædelig jul!