Top 20 – Bedste Scener Fra Breaking Bad

0 Comments

Breaking Bad er, i min optik, den bedste tv-serie, der nogensinde er lavet. Det var derfor meget vemodigt for mig at skulle tage afsked med universet, da seriens prequel-show Better Call Saul sluttede efter 6 fremragende sæsoner. Jeg var simpelthen ikke klar til at sige farvel, og satte mig derfor til at gense Breaking Bad igen igen, og undervejs blev ideen til den liste født. Oprindeligt skulle det kun have været en top 10. Så blev det til en top 15, men da min liste med scener nåede op på næsten 70 mulige kandidater, måtte det blive en top 20… For så god er serien! Hvis du ikke har set Breaking Bad, så skal du, for det første komme i gang og få den set, men så skal du heller ikke læse videre, for der er kæmpe spoilers fra start til slut. Lad os komme i gang!

Honorable Mentions

Walt kvæler Krazy-8 (Sæson 1, afsnit 3)

Skyler fortæller Walt, at hun venter på, at hans lungekræft vender tilbage (Sæson 5, afsnit 4)

Mike må efterlade sit barnebarn (Sæson 5, afsnit 7)

Hank regner den ud (Sæson 5, afsnit 8)

Hank ”møder” Heisenberg (Sæson 5, afsnit 9)

#20 – Lily Of The Valley (Sæson 4, afsnit 13)

Som sagt, spoilers fra start til slut! Kulminationen på seriens fjerde sæson, og et af de bedste twists ikke blot i serien, men generelt i tv. En fremragende dialog mellem Jesse og Walt afslører, at Gus ikke forgiftede Brock med ricin, men derimod med en blomst ved navn Lily Of The Valley. Da de tager afsked, ringer Walt til Skyler, for at informere om hans sejr, i en af seriens mest ikoniske øjeblikke. Dette i sig selv havde været godt, men ikke fantastisk, men efterfølgende, som scenen rander mod enden, får vi et panning view af Walt’s have, der ender i et stille zoom på en blomst. På en Lily Of The Valley. Det var ikke Gus, der forgiftede den 8-årige dreng, det var Walt! En afsløring, der ved første visning for en til at tabe underkæben, og for det til at krible i kroppen så meget, at man ikke end gang overvejer ikke at skulle se videre omgående!

#19 Åbningsscenen (Sæson 1, afsnit 1)

Hvordan sparker man en serie ordenligt i gang? Et par bukser blafrende i vinden, en voldsomt slingrende RV, styret af faren fra Malcolm In The Middle, kun iført underbukser og gasmaske, med 2 lig glidende rundt bag i. En farvelvideo, en masse sirener, og en pistol rettet direkte ind i linsen. Hvordan får man ikke lyst til at se videre efter alt dette!? Fremrange skuespil af Bryan Cranston, fremrangende musik og en masse god action, så er vi godt nok i gang!

#18 – Skyler & Walt’s telefonsamtale (Sæson 5, afsnit 14)

Efter Walt indser, hvor dårlig en idé det var at kidnappe Holly, ringer han hjem til Skyler. Han ved selvfølgelig godt, at politiet lytter med, og vælger derfor at få det til at lyde som om, at Skyler er 100% uskyldig i det hele, ved at svine hende til fra ende til anden. Hvorfor er denne scene på listen spørger du? Scenen er et masterclass i skuespil fra både Bryan Cranston og Anna Gunn! Da det går op fra Skyler, hvad Walt har gang i, leverer Anna Gunn noget helt specielt, der er så subtilt alt imens, at Bryan Cranston formår at lyde rasende og skræmmende samtidig med, at han ser ødelagt og grædefærdig ud. Et mesterværk!

#17 – Box-cutter (Sæson 4, afsnit 1)

Op til denne scene stod det ikke helt klart, hvor farlig og uhyggelig Gus Fring egentlig var, men efterfølgende var man ikke i tvivl! Efter sidste sæsons afslutning (den skal vi nok komme til), bliver Jesse og Walt tilbageholdt i laboratoriet. Gus ankommer, men værdiger dem nærmest ikke et blik, og går derimod stille rundt, og skifter tøj, alt imens at Walt prøver at overtale ham til ikke, at slå ham og Jesse ihjel. Det gør Gus heller ikke. Efter gode 6-7 minutter af dette skærer Gus halsen over på sin egen håndlanger Victor, der intet forkert havde gjort imens, han holder intens øjenkontakt med Walt og Jesse, der kun kan se til i frygt. Gus efterlader derefter scenen på sammen måde han kom ind. Langsomt, roligt og uhyggeligt. Kuldegysninger fra start til slut er, hvad man er efterladt med på grund af den fantastiske Giancarlo Esposito. Scenen er skrevet og skudt perfekt! Det faktum, at tempoet er sat heeeeelt ned gør mordet så meget mere uhyggeligt og chokerende. E-mi-nent!

#16 – I did it for me (Sæson 5, afsnit 16)

Skyler og Walt’s sidste samtale. Walt’s hævnplan er i fuld gang, men han er nødt til at få taget en ordentlig afsked med sin familie. I sin samtale med Skyler forklarer han ikke blot dette, men også hvor Hank og Gomez ligger begravet samt, at han ser sin datter for sidste gang. Det, der dog bringer denne scene så højt op på listen er hans indrømmelse af, at han ikke gjorde alle hans ugerninger for familien, men for ham selv. En chokerende replik, der er leveret så roligt, at man næsten ikke kan tro sine egne ører, hvilket også er spillet perfekt af Anna Gunn.

#15 – Walt skyder Mike (Sæson 5, afsnit 7)

Smertefuldt… Bare… Smertefuldt. Walt skal levere en taske med penge til Mike, så han kan flygte fra politiet. Walt’s ego kan dog ikke klare, at Mike ikke respekterer ham, hvilket kulminerer, efter Mike har fortalt ham en kæmpe håndfuld sandheder, med at Walt skyder Mike. Mike ender herefter sine dage med at sidde og kigge ud over vandet, efter at have bedt Walt om at holde sin kæft. Smerten ved denne scene er så voldsom, og det bliver kun værre, hvis man har set Better Call Saul, da man virkelig kommer til at holde endnu mere, af den i forvejen elskværdige Mike. Ydermere gør den ekstra ondt fordi, at hans død er så ligegyldig og unødvendig. Et faktum Walt ham selv endda italesætter inden han undskylder til Mike.

#14 – Say my name! (Sæson 5, afsnit 7)

At kunne give folk kuldegysninger blot med en replik, er vanvittigt imponerende, og det er lige præcis, hvad man får i denne scene. Walt skal forsøge at lave en aftale med en konkurrent, som skal distribuere hans meth. Et vanvittigt egotrip fra Walt, der leverer replikker på højeste plan, der kulminerer i en af de mest ikoniske replikker, ikke blot i serien, men i moderne tv, i det hele taget. Selvom dette blot er en lang samtale, kan man ikke tage blikket fra skærmen bare en eneste gang, på grund af Bryan Cranston’s tryllebindende skuespil, og eminente levering.

#13 – Jesse skyder Gale (Sæson 3, afsnit 13)

Da det går op for Walt, at Gus er færdig med både ham selv og Jesse, kommer han op med en plan, om at slå hans afløser Gale ihjel, hvilket vil gøre dem uundværlige. Grundet, at Walt bliver tilbageholdt af Mike, er Jesse nødt til at overtage planen. Problemet med dette er dog, at Jesse, modsat Walt, ikke finder det naturligt at slå folk ihjel, specielt folk, der i bund og grund ikke har fortjent det. Det er derfor vanvittig ubehageligt og hårdt at se, ikke blot forvirring og frygten hos Gale, men også smerten i Jesse’s ansigt inden han trykker på aftrækkeren, og sæson 3 slutter. Jeg har rost Bryan Cranston meget indtil nu, samt Anna Gunn og Giancarlo Esposito, men nu er det endelig Aaron Paul’s tur. Uden ham ville Breaking Bad langt fra have været så god, som den endte med at blive. Underspil er ikke Paul’s stærkeste side, men man skal lede længe efter en skuespiller, der kan vride de store følelser ud af sit ansigt bedre end Aaron Paul, og netop dette får vi smidt direkte i ansigtet med Jesse’s stille sammenbrud inden han skyder.

#12 – This is not meth! (Sæson 1, afsnit 6)

Walt skal på en og samme tid, hævne Jesse efter, han er blevet banket af Tuco, få sine penge tilbage fra selv samme psykopatiske Tuco, og oprette et arbejdsforhold med ham. Hvordan gør man lige det? Man kaster med ting, der springer i luften selvfølgelig! Helt uden, at nogen, hverken karakterer eller seere, ser den komme endda! Dette er ikke blot en fantastisk scene, men den er også ekstremt vigtig. Ikke bare er dette første gang, at Walt bliver refereret til som Heisenberg, men det er også første gang, at han gør noget så bad-ass, at han bliver skræmmende.

#11 – Slutningsscenen (Sæson 5, afsnit 16)

For lige at præcisere det, så starter denne scene med Jesse, der skriger i El Caminoen. Jesse kører skrigene ud i mørket, imod en ny chance i livet imens, at Walt tager en sidste tur i laboratoriet, inden han forbløder og dør. Den komplet modsatte stemning fra åbningsscenen, da alt, foruden Jesse’s skrig, er helt roligt og fredfyldt. Ingen replikker bliver sagt, da Walt langsomt forbløder på hans tur gennem laboratoriet, alt vi får er lyden af sangen Baby Blue. En perfekt afslutning til en perfekt serie!

#10 – 9 mord på under 2 minutter (Sæson 5, afsnit 8)

Efter Mike dør er det nu Walt, der skal tage sig af de mænd i fængslet, som Mike indtil nu har betalt for at tie stille. Walt har dog andre, knapt så humane ideer til at håndtere dem. Han laver istedet en aftale med Todd’s onkel Jack, lederen af en kæmpe nazist-bande, om at dræbe samtlige 9 mænd. Der er dog et par problemer; det skal gøres så hurtigt, at ingen kan nå at gøre noget ved det, og de 9 mænd er fordelt i 6 forskellige fængsler. Jack forsikrer dog Walt om, at dette sagtens kan lade sig gøre. Ikke blot kan det lade sig gøre, det kan blive gjort inden for 2 minutter. 2 minutter af ro og voldsomhed. Alt imens, at Walt drikker whiskey, og Nat King Cole’s ”Pick Youself Up” spiller, bliver de 9 mord udført i stigende grad brutalitet. Et filmmusikalsk mesterværk er hvad, der bliver leveret i denne scene. Et pragteksemplar i brugen af kontrapunktisk musik, der sjældent er set bedre. Man kan ikke andet, end at klappe i sine små hænder over så høj filmisk kunst, som bliver udført i denne scene.

#9 – RUN! (Sæson 3, afsnit 12)

Denne scenes placering er egentlig meget nem at retfærdiggøre. Jesse vil tage hævn over Gus’ pusherer, efter, at de har myrdet et barn, men har ikke tænkt det igennem, da han handler i ren raseri. Han går roligt, men bestemt mod dem, imens han knuger sin pistol. Pusherne ser ham, men lige inden de skal til at skyde, brager en bil ud af det blå direkte ind i dem. Ud af den stiger Walt, der med det samme skyder den ene af dem i hovedet, kigger på Jesse, og blot siger et enkelt ord: Run! Frygten for, hvad der skal ske med Jesse, kombineret med chokket over bilens pludselige entré gør scenen nervepirrende udover alle grænser. Det der gør denne scene så fantastisk er dog ganske enkelt Bryan Cranston’s levering af ordet run. Det får det til at løbe koldt ned af ryggen, og får alle hårene på armene til at rejse sig. Manden er et vanvittigt talent, så simpelt er det.

#8 – Jesse & Walt’s farvel (Sæson 5, afsnit 16)

Endnu en lang scene her. Eller nok nærmere en sekvens, da der egentlig er flere scener i den, men det ville være en skam at dele dem op. Efter at have myrdet Jack og hans mænd, og dermed reddet Jesse fra hans fangenskab, står de to gamle partnere nu ansigt til ansigt. Walt glider en pistol over til Jesse, og beder ham og at skyde ham. Jesse skal lige til det, men da han ser, at Walt i forvejen er blevet ramt, vrider han sig, efter 5 sæsoner, endelig fri af Walt’s manipulations dominering af ham, og beder ham om at gøre det selv, hvis han så gerne vil det. De forlader efterfølgende huset, og siger ikke mere til hinanden. De deler blot et blik og et enkelt respektfuldt nik, inden Jesse kører ud i friheden. Nårh ja, ind i mellem det hele får vi også en telefonsamtale mellem Lydia & Walt, der bekræfter, at han har forgiftet hende, og at hun vil dø af det, hvilket er vanvittigt tilfredsstillende. Med alt disse to mænd har været i gennem sammen, ville det have været urealistisk, hvis vi havde fået et kærligt farvel mellem dem, men en ulykkelig, eller hadefuld, afsked ville næsten ikke, have været til at bære. De rammer den lige perfekt i midten, med ren og skær respekt, sammen med en vigtig sidste udvikling af Jesse’s karakter, og det hele er så tilfredsstillende!

#7 – Walt lader Jane dø (Sæson 2, afsnit 12)

Det her er nok en af de scener, der er sværest at se på i hele serien. Jane var ikke en sympatisk karakter, og hun var virkelig ikke god for Jesse, men det her havde hun sgu ikke fortjent. Efter, at Jane & Jesse har afpresset Walt, så han kunne få sine penge. Vælger Walt alligevel at tage tilbage, for at snakke med Jesse. De har i mellemtiden taget heroin og er faldet i søvn. Walt prøver at vække Jesse, og komme uvidende til at skubbe til Jane, der, stadig sovende, ruller om på ryggen. Her begynder hun at kaste op, og Walt skal lige til at redde hende, men vælger i sidste øjeblik at lade vær, og ser blot til imens hun bliver kvalt i sit eget opkast. En brutal scene at komme igennem, da det uden tvivl må være en af de værste og mest nedværdigende måder at forlade denne verden på, som vi som seere bliver trukket igennem. Bryan Cranston leverer en af sine bedste præstationer jeg nogensinde har set, da han på en og samme tid udviser vanvittig ondskab, forvirring, frygt og beslutsomhed hvilket får det til at løbe koldt ned af ryggen endnu en gang.

#6 – Jesse siger ikke nej til pengene, han siger nej til Walt (Sæson 3, afsnit 7)

Jeg forstår ikke, hvorfor den her scene ikke bliver omtalt mere, når det kommer til det bedste Breaking Bad har at byde på? Vi får uden tvivl Aaron Paul’s bedste scene i hele universet, og en af de stærkeste skuespilspræstationer i alt tv i den her scene. Walt besøger Jesse på hospitalet, i et forsøg på at lokke ham tilbage ind i branchen med et svimlende beløb penge. Jesse afviser ham. Ikke pengene, men Walter. Han har ødelagt Jesse’s liv. Jesse har intet tilbage, og han kan ikke mere, hvilket han får fortalt Walter i hjerteskærende vendinger, der kan give enhver kuldegysninger. Jeg kan på ingen måde beskrive denne scene på en måde, der vil give den, den respekt som den fortjener. Jeg synes derfor, at du bare skal gense den, så du lige endnu engang kan blive mindet om, hvorfor Aaron Paul fik så mange priser for hans rolle som Jesse Pinkman.

#5 – Familien ødelægges (Sæson 5, afsnit 14)

Et hjerteskærende, men dog alligevel tilfredsstillende og uundgåeligt punkt i serien. Efter Hank’s død (bare rolig den kommer vi til) går Walt i panik, og vil have sin familie ud af byen med det samme. Han nægter dog at forklare, hvorfor helt præcist, hvilket for misforståelserne, løgnene og mistilliden mellem familiemedlemmerne til at kulminere på en eksplosiv måde. Skyler truer Walt med en kniv, hvilket ender i noget, der minder om et slagsmål mellem dem. Dette gør at Walter Jr. må træde ind og forsvare sin mor. Efterfølgende ringer han til politiet, så Walt må flygte. Han når dog lige at kidnappe Holly, og hele scenen ender med en grædefærdig og skrigende Skyler ude på vejen. Alle i scenen spiller op til deres bedste, i dette kæmpe kaos, selv RJ Mitte, der ellers op til dette punkt, ikke har haft så meget andet at arbejde med, udover sædvanlige teenagefølelsesudbrud, samt forvirring og irritation (og ikke mindst en masse morgenmadsscener). Scenen er en kulmination på de tre sidste sæsoner af seriens historie om Skyler’s forhold til Walt’s arbejde, og Walt’s konstant voksende ego, der måtte springe i hovedet på ham selv på et eller andet tidspunkt. Selvom det er stressende og hjerteskærende, kunne det ikke have været gjort bedre!

#4 – Walt mister forstanden under gulvet (Sæson 4, afsnit 11)

Nu sagde jeg det ikke kunne gøres bedre omkring den sidste scene, men det var altså kun til dele af det. Når det kommer til stress og kaos i en scene, er dette netop tv-seriernes epicenter! Efter at være blevet truet på livet af Gus, skal Walt have sin familie væk hurtigst muligt, men da han kravler ned under huset for at finde sine penge, finder han til sin skræk ud af, at en kæmpe del mangler. Skyler har givet dem til Ted, i et forsøg på at redde hendes egen røv i skattesvindelsag. Walt går herefter fuldstændig fra forstanden imens, at en lamslået Skyler kun kan se til imens, at Walt’s skrig bliver til en hysterisk og vanvittig latter. Jeg har efterhånden brugt ordet perfekt en del gange, men jeg må sgu gøre det igen her. Alt er perfekt her. Skuespillet fra Anna Gunn og specielt fra Bryan Cranston. Lydbilledet, både fra Walt’s grin, der gennemborer alt, specielt da Marie taler over telefonsvaren, men også den stressende og hakkende musik. Kameraet, der langsomt zoomer og panner, i en skræmmende kontrast til lydbilledet, hvilket kun får det hele til at virke endnu bedre. Det hele kulminerende i en nu tavs Walt, der ligger helt stille imens, det rystende kamera langsomt zoomer ud, imens musikken buldrer videre. Fan-tastisk!

#3 – I am the one who knocks! (Sæson 4, afsnit 6)

Behøves jeg overhovedet forklare den her scene? Okay så… I store træk, Skyler lufter sine bekymringer overfor en tømmermændsramt Walt, der til sidst ikke kan klare flere af hendes bekymringer, og for første gang 100% viser hende manden bag Walter White, nemlig Heisenberg, og leverer en af de bedste monologer, der nogensinde er skrevet i noget medie:

”Who do you think you’re talking to right now? Who is it you think you see? Do you know how much I make a year? I mean, even if I told you, you wouldn’t believe it. Do you know what would happen if I suddenly decided to stop going into work? A business big enough that it could be listed on the NASDAQ goes belly up. Disappears! It ceases to exist without me. No, you clearly don’t know who you’re talking to, so let me clue you in. I am not in danger, Skyler. I am the danger. A guy opens his door and gets shot and you think that of me? No. I am the one who knocks!”

KULDEGYSNINGER!!!

#2 – Hank bliver dræbt (Sæson 5, afsnit 14)

Efter at være blevet skudt i benet af Jack og hans mænd, står Hank ansigt til ansigt med døden. Jack skal lige til at skyde ham, da Walt bryder ind. Walt gør alt, der står i hans magt for at redde sin svogers liv, men Hank vil ikke samarbejde. Han nægter at gå på kompromis med, hvad han ved, der er rigtigt og forkert, og vil hellere dø med hovedet holdt højt. Inden han bliver skudt får han dog lige leveret den bedste replik i serien, der ikke er sagt af Walt ham selv. Han fortæller Walt, at han er den klogeste mand han nogensinde har kendt, men at han er for dum til at se, at det hele har været ligegyldigt. Det hele slutter med Walt, der knækker sammen på jorden, grædefærdig, da han for første gang er tvunget til at se de forfærdelige konsekvenser i øjnene, som hans valg har for de mennesker han elsker. Et forfærdeligt endeligt for Hank. En karakter, der gennem de sidste 2 sæsoner af serien virkelig blev en favorit, grundet hans arbejdsiver og moralske kompas. Det gør ondt helt ind i sjælen! Fantastisk skuespil fra både Cranston og Dean Norris gør kun det hele bedre. Btw, hvorfor fanden blev Dean Norris ikke nomineret til en Emmy for den her sæson!?

#1 – Face-off (Sæson 4, afsnit 13)

Vi slutter listen i samme afsnit som vi startede den i. Med finale afsnittet i sæson 4 ved navn Face-Off. Nærmere sagt scenen, hvor Gus endelig bliver besejret. En scene så vanvittig, at hele afsnittet altså blev opkaldt efter den. Walt har indgået en aftale med Hector Salamanca, og efter at have lokket Gus ud på Hector’s plejehjem, griber tingene om sig. Efter en lille monolog fra Gus, ser vi pludselig Hector’s blik skifte fra frygt til vrede, imens han hamrer løs på sin ringeklokke. Gus ser forvirret ud, og opdager først, hvad der foregår, da det er for sent. Hele lokalet bliver sprunget i luften. Brandalarmen går amok, og skrig og råben kan høres, da en tilsyneladende uskadt Gus træder ud af lokalet. Han retter på sit slips, imens kameraet zoomer ind på ham og afslører den anden halvdel af hans ansigt, der er sprunget i småstykker. Gus falder til jorden, og med et er en af tv’s bedste skurke nogensinde ikke mere. Der findes ikke ord, der kan beskrive, hvordan man har det inde i kroppen første gang man ser denne scene. Der findes ikke ord, der kan beskrive, hvor perfekt denne scene er. Der findes ikke ord, der kan beskrive, hvor fantastisk en serie Breaking Bad, og hele dens univers var!