The War With Grandpa

0 Comments

Starring: Robert De Niro, Oakes Fegley, Uma Thurman

Jeg havde forventet værre, men…

Jeg vil gerne starte med at sige, at Robert De Niro er en af mine absolut yndlings skuespillere, og uden tvivl en af de bedste nogensinde. Når det så er sagt, så har de sidste 20 år af hans karriere godt nok været en blandet landhandel. At sige, at det hele har været en stor omgang dårlige film ville være løgn. Film som Silver Linings Playbook, The Irishman og Joker viser, at mandens drama evner i den grad stadig er der. At sige, at dele hele er dårlige komedier ville også være forkert, da film som Meet The Parents, Meet The Fockers, Machete og The Intern viser, at De Niro’s comedy skills også stadig er der. Der har dog desværre tegnet sig et mønster af, at Robert De Niro nærmest udelukkende kigger på betaling over kvalitet disse dage. Han spiller stadig godt, men at se Robert De Niro i film som What Just Happend, The Big Wedding, Little Fockers og Dirty Grandpa (ugh…) vil aldrig ikke gøre ondt. Så i kan næsten tænke jer til, hvad jeg tænkte om The War With Grandpa inden jeg trykkede play.

Ed (Robert De Niro) har det svært på sine gamle dage. Han har mistet sin kone, teknologien er løbet fra ham, og hans krop begynder at svigte ham. Hans familie er bekymrede for ham. Derfor foreslår hans datter Sally (Uma Thurman), at han flytter ind hos dem. Han accepterer, men modvilligt. Hvad hverken Ed eller Sally havde regnet med er, hvor besværligt det ville blive for den lille familie, specielt for Peter (Oakes Fegley) Sally’s søn. Ed kan nemlig ikke bo på loftet, og Ed er derfor nødt til at overtage Peter’s værelse. Peter er rasende, og det kræver ikke meget overtagelse fra hans venner før Peter giver sin morfar en officiel krigserklæring. Ed ved ikke helt hvad han skal tro, men ender med at gå med på legen. En leg, der dog på ingen måde skal vise sig kun at være en leg.

Jeg skrev i overskriften, at jeg havde forventet værre, men det betyder ikke, at The War With Grandpa på nogen måde er en god film. Inden jeg for alvor begynder at kaste rundt med kritik så skal det dog lige siges, at The War With Grandpa er en familie film og, at jeg derfor nok ikke er i dens målgruppe. Det skal dog ikke holde hånden over den, da det kun er en undskyldning til en vis grænse! Det er tydeligt fra start, at dette er en film som Robert De Niro har valgt for pengene. Dårlige børneskuespillere, overiglede konklusioner og jokes, der mere fokuserer på at slå ned end at slå op, er alle i højsædet inden for de første 10 minutter af filmen. Som altid virker det dog til, at Robert De Niro i det mindste giver den en skalle. Eller det tror jeg i hvert fald, for selvom De Niro virker godt spillende, så er det meget svært at vurdere om han faktisk prøver, eller om hans bundniveau er så meget højere end hans medspillere, så det bare virker som om, at han prøver. Lad os gå med, at han prøver! Hvem det til gengæld helt sikkert kan ses ikke prøver er Uma Thurman. Uma Thurman har alle dage været en enten eller skuespiller for mig. Jeg synes, at hun har en tildens til at overspille, og det gør hun virkelig i den her, hold nu op. Hendes ansigt synes aldrig at være i ro, og hendes krop føles til tider som et våben med de voldsomme bevægelser som hun kaster af sig. Dette kombineret med, at begge forældrene i denne film er forfærdeligt skrevet, og så har du opskriften på ødelæggelse. Alt er liv eller død for Sally, og alle straffes for alt, uanset hvem der har gjort hvad! I den helt anden grøft har vi Arthur spillet af Rob Riggle (kendt som Gil Thorpe i Modern Family og Big Schmidt i New Girl), som er en skammelig afbildning af en mand i et ægteskab, hvis nosser blev skåret af længe før jeg blev født, som ikke kan bruges til andet end at styre en grill og flytte møbler, og hvis frygt for sin kone selvfølgelig kun kan være en sjov ting…. Både Peter og hans lillesøster er til gengæld yderst realistiske og velskrevet. Peter er en generel dum og usympatisk karakter, men sådan er 12-årige. De er blevet gamle nok til at være bedrevidende og modsigende, men ikke gamle nok til, at man kan skyde skylden på teenager alderen. For det meste kan alt hans vrede og irritation dog spores tilbage til, hvad der klart er et par dårlige forældre, hvilket vel egentlig også er realistisk nok? Så point for det! Hans søster er bare fantastisk, hende har jeg ikke så meget at sige om, hun er bare herlig! Da Ed indtil videre viste sig som værende den eneste voksne, der var til at overkomme begyndte jeg at tro, at folkene bag måske bare kun kunne skrive og instruere børn, men så mødte man for alvor Peter’s venner. Magen til todimensionelle, dårligt spillede møgunger skal man godt nok lede længe efter. Alt der kommer ud af munden på dem føles som at få legoklodser presset ind i øregangen. Her tænker du nok, så må vi da have ramt bunden, men nej. Så mødte man Ed’s venner. Jeg nævnte tidliger, at både Robert De Niro og Uma Thurman nok ikke har leveret optimalt, men at sige det om Christopher Walken ville være århundredes underdrivelse. Magen til useriøs og nedværdigende optræden kan man vist kun finde hos Al Pacino i Jack & Jill, for hold nu op. Han lader ikke til at leverer sine replikker som et rigtigt menneske, hans bevægelser er usammenhængende, og man kan decideret se i øjnene på ham, at han ikke gider at være der. Glem legoklodserne, hans optrædens føles som en bundselbrænder direkte til øjne og ører. Føj! Så problemerne i filmen strækker sig kun til manus og skuespil tænker du? Nej. Det virker til, at filmens klipning er mere eller mindre tilfældigt. Der synes ikke at være taget højde for karaktererne og kulissernes udseende, og man kan ofte finde kontinuitetsfejl, hvilket måske kan accepteres i længere serier, men i film, der kun er 90 minutter lange er direkte pinligt! Hvorfor var du så positivt overrasket Tobias, og hvorfor stiller du dig selv så mange spørgsmål i den her anmeldelse? Da prankkrigen mellem Peter og Ed starter er filmen faktisk overraskende god. Jeg elsker faktummet, at ingen af pranksne er ondskabsfulde (med undtagelse af måske to) og, at der på intet tidspunkt bliver sået tvivl om, hvorvidt Ed og Peter stadig elsker hinanden. Desuden var den faktisk overraskende morsom. Jeg skammer mig endda næsten over at sige, at jeg faktisk grinte en håndfuld gange også af jokes, der på papiret nok ville få Adam Sandler til at sige ”A bubbe dubadu!”. Og selvom det er langt fra The Godfather, Taxi Driver og Goodfellas, så kan det altså noget at se Robert De Niro sidde, og holde teselskab med en lille pige uden, at det på noget tidspunkt føles urealistisk!

The War With Grandpa er en af 2020’s mest indtjenende film, og normalt ville jeg så her sige, at det ikke er til at fatte. Det er det dog her, da The War With Grandpa var en af de eneste, film, der fik præmiere i USA sidste efterår, og der derfor ikke rigtig var andre muligheder for folk, der gerne ville i biografen. Det er også derfor en 2’er allerede er annonceret. Her tror jeg for alvor, at folkene bag får deres realitycheck omkring kvaliteten af denne film (og nok også 2’eren som jeg kun kan forestille mig bliver værre). For selvom jeg ender med at rose The War With Grandpa her hen imod slutningen så er det en virkelig ringe film, som jeg ikke kan forestille mig kommer til at gøre det godt på det internationale biografmarkede. Vi skal være glade for, at Martin Scorsese stadig laver film, for ellers så tror jeg Robert De Niro havde givet op på at lave kvalitetsfilm. Hvis vi så kunne få overtalt Tarantino til at caste Uma Thurman, inden det samme sker med hende kunne det være fedt. Jeg er desværre bange for, at det er for sent for Christopher Walken baseret på denne film. Vi kan alle i fælleskab prøve at lede efter hans integritet, men jeg tvivler på vi finder den.

The War With Grandpa får 2,5 ud af 8 stjerner