Ser du månen, Daniel

0 Comments

Starring: Esben Smed, Anders W. Berthelsen, Sofie Torp

Fantastisk dansk drama, men…

I løbet af de sidste par måneder har jeg været i biografen en del gange. Stort set efter hvert besøg er jeg efterfølgende blevet spurgt, om det var den der Ser du månen, Daniel, som jeg havde været inde og se, efterfulgt af en længere svada om hvor fantastisk den er, eller lyder til at være. Det sker max en enkelt gang eller 2 om året at en dansk film, på den måde forener seere og anmeldelsers holdninger til det positive, så bevares jeg skulle se den, og jeg glædede mig da også. At sige, at jeg blev skuffet ville være en overdrivelse, men et par ting er vi sgu nødt til at adressere.

Ser du månen, Daniel er baseret på virkelige hændelser. Den handler om den unge fotograf Daniel Rye (Esben Smed), som i 2012 blev kidnappet, totureret og holdt fange i 13 måneder af terrorister i Syrien. Det var egentlig meningen, at han bare ville tage billeder af helt almindelige mennesker, som levede i en by flere 100 kilometer væk fra de primære krigzoner. Det skulle dog hurtigt vise sig, at den by nu var blevet overtaget af mindre terrorgrupperinger. Gennem resten af filmen følger vi Daniels kamp for overlevelse, gidselforhandleren Arthur (Anders W. Berthelsen), der på livet løs forsøger at forhandle og finde behjælpelige smuthuller og ikke mindst Daniels families kamp, for at holde sammen og ikke miste besindelsen fuldstændig.

Som sagt så har Ser du månen, Daniel fået utrolig meget ros af alle, og den primære ros er faldet på Esben Smed for hans præstation i rollen som Daniel Rye, og jeg kan ikke gøre andet end at stemme i. Esben Smed er decideret fænomenal, og leverer uden tvivl den bedste performance i en dansk film i år (Det skal dog lige siges, at jeg hverken har set Dronningen eller Kollision). Generelt så er Ser du månen, Daniel fyldt med fremragende skuespil fra alle involverede, fra både de helt store etablerede skuespillere, til de mere ukendte. Jeg vil dog fremhæve Sofie Torp og Jens Jørn Spottag som værende specielt fantastiske, på hver deres måde. Sofie Torp i rollen som Daniels storesøster Anita, som i løbet af filmen går fra at være en pisse irriterende og bedrevidende søster, til at være en kvinde besat og konstant på randen af sammenbrud. Og Jens Jørn Spottag i rollen som Daniels far Kjeld, som helt underspillet har et totalt sammenbrud, men samtidig som en hver anden mand er løsningsorienteret, og som forsøger at gå praktisk til værks, indtil han simpelthen ikke kan mere. Det er en rystende og forfærdelig, men ikke desto mindre, fantastisk historie, som det ikke ville undre mig går hen og bliver Danmarks bud til bedste ikke engelsksprogede film til Oscars i 2021, men. Som tidligere nævnt, så er Esben Smed eminent i rollen som Daniel, men der bliver simpelthen brugt al for meget tid sammen med Daniel, og al for lidt tid på de ting der sker op til hans tilfangetagelse og tingene, der sker omkring hele situationen, imens den står på. Ja, jeg ved godt, at filmen er 240 minutter lang, men den springer ekstremt meget i starten. Inden for de første 25 minutter af filmen går vi fra, at Daniel er gymnast, til at han ikke ved hvad han vil, til at han vil være fotograf, til at han kommer i lære som fotograf, til at han er i Somalia, til at han vil til Syrien, til at han er i Syrien, og til at han bliver taget til fange. Ja, I know, holy shit, hvor går det alt for stærkt. Jeg ved godt, at det ikke er den mest spændende del af historien, men det går altså bare ikke, nærmest at springe hele starten over, og btw hvad fanden blev der af Daniels fotograflærer!? Og som tidligere nævnt bliver der, i min optik, brugt for meget tid sammen med Daniel, og egentlig også gidselforhandleren Arthur, gennem filmen. Det er selvfølgelig dem, som historien primært handler om, men det er ikke sammen med dem, at Ser du månen Daniel slår hårdt. Det gør den derimod når man er hos hans familie. Vi har alle set film, hvor folk bliver tortureret og holdt fanget, men hvor mange af dem fokuserer på deres nærmeste og deres kamp? Jeg græder aldrig til film, men det var sammen med Daniels familie, at jeg kunne mærke, at det begyndte og gøre ondt i mavsen. Om det så var Daniels kæreste, som løj for sig selv for at komme videre uden ham, hans far som måtte gå i seng for at slippe væk fra virkeligheden eller hans søster, som prøvede at være stærk sammen med hendes børn imens at hun var ved at springe i gråd, så gjorde det bare ondt, og det var der desværre alt for lidt af.

Ser du månen, Daniel er den bedste danske film fra 2019, som jeg har set (indtil videre). Vi har i Danmark altid været gode til at fortælle virkelige og barkse hændelser, og når det er krydret med skuespil og scenografi i international klasse, så kan man næsten ikke gøre andet end at klappe i sine små hænder. Det er bare ærgerligt at manuskriptet ikke følger trop. At der bliver brugt for lidt tid sammen med Daniels familie er en ting, men at næsten springe en hel del af filmen over, er bare ikke i orden.

Ser du månen, Daniel får 6,5 ud af 8 stjerner.