Retfærdighedens Ryttere

0 Comments

Starring: Mads Mikkelsen, Nikolaj Lie Kaas, Andrea Heick Gadeberg

De danske film er flyvende for tiden!

I starten af 00’erne, var der ingen tvivl om, hvem den bedste komiske manuskriptforfatter var i Danmark. Anders Thomas Jensen var svaret. Selvom han havde stor succes med film som I Kina Spiser De Hunde og Solkongen, så var det specielt, når han også indtog rollen som instruktør, at alt stod helt rigtigt på himmelen. Blinkende Lygter, De Grønne Slagtere og Adams Æbler er blevet moderne klassikere, og for en mand, der før disse kun havde instrueret kortfilm (en af dem vandt godt nok en Oscar), så er det et uhørt højt niveau. Efter Adams Æbler, blev der taget en pause fra at instruere, men Thomas Jensen, blev ved med at skrive på højt plan. Efter Brylluppet og Hævnen, sammen med et hav af andre succeser kom ud, men efter 10 år var tiden igen kommet til at instruere hans egen skrevne projekt Mænd & Høns. Selvom jokesne var af vanelig højt niveau flaskede det sig ikke helt, og Anders Thomas Jensen, tog sig igen en pause, men nu efter 5 års pause, med endnu flere manuskript succeser under bæltet, er Anders Thomas Jensen for alvor tilbage!

Soldaten Markus (Mads Mikkelsen) er blevet kaldet hjem fra sin mission. Hans kone er død i en togulykke, og han skal hjem og tage sig af sin datter. Datteren vil gerne snakke, men Markus er indelukket, og kan ikke finde mening med noget som helst. Det hele ændrer sig dog en aften, hvor Markus får besøg af forskeren Otto (Nikolaj Lie Kaas), og hans kollega Lennart (Lars Brygmann). Otto var også passager på toget og hævder, at det ikke var en ulykke, men derimod et velplanlagt attentat. Markus har nu fundet sit mål: Hævn!

Det lyder ikke som en komedie vel? Det gør Anders Thomas Jensens film (med undtagelse af Mænd & Høns) aldrig. Han har alle dage evnet at tage svære emner, og ikke bare irettesætte dem, men at gøre dem sjove, hvilket ofte ender ud med, en utrolig sort og bizar humor, som kaster uforglemmelig momenter og citater fra sig, selv i Mænd & Høns. I Retfærdighedens Ryttere er der intet nyt under solen her, da der udelukkende er store og svære emner på bordet, som f.eks. død, sorg og familie. Citaterne er i den grad også at finde i Retfærdighedens Ryttere. Citater som ”Gå væk fra ledningerne!”, og ”Hold da op en flot lade”, tør jeg garanterer, om 5-10 år vil have samme status som ”Vi jager!”, og ”Jeg fik stress!”. Ligeså vil momenter som maskinegeværssamling og Ottos besøg hos politiet helt sikkert, nå samme status som grillaften hos Svend, og aflivning af krager. Selvom disse citater og momenter er legendariske, så hæver de, i sig selv ikke Anders Thomas Jensen over andre komedieforfattere, det gør hans uforlignelige evne til at skifte nærmest uset mellem genrene dog, for sjældent kan en film inden for blot 5 minutter, lægge en hel biografsal ned af grin, og få størstedelen af dem til at knibe en tåre. Det kan Retfærdighedens Ryttere, for mellem alle jokes om psykologer, våben og ledninger, skiftes der konstant mellem komik, drama og action, men man glemmer aldrig, at det her i bund og grund er en dybt tragisk film, om en mand og hans datter, der har mistet deres kone og mor, og som på ingen måde kan nå ind til hinanden i deres sorg. Det er også mit primære kritikpunkt af denne ellers fantastiske film. For første gang virker det nemlig som om i en Anders Thomas Jensen film, at der er en form for opdeling i hoved karaktererne. En opdeling om, hvem der må være sjove, og hvem der må være seriøse. Hos Mads Mikkelsens Markus, giver det 100% mening, at der ikke skal være mange jokes at hente, men hvorfor også hos Nikolaj Lie Kaas’ Otto? Hos Nicholas Bros Emmenthaler, giver det 100% mening, at det primært er jokes, der er at hente, men hvorfor også hos Lars Brygmanns Lennart? Alle karakterne har en klar tragisk baggrund, men Otto har klart sjove træk, og med en spiller som Lie Kaas forstår jeg simpelthen ikke logikken i, ikke at benytte sig mere af det. Med Lennart kommer det flere gange frem i løbet af filmen, at han er en meget ødelagt mand, men begrundelsen af dette bliver kun vist gennem jokes, hvilket er synd, og egentlig grænsende til det lidt usmageligt. Alle 4 mænd leverer dog nogle deciderede magtpræstationer i deres skuespil, og er sågar flankeret af en vaskeægte gennembrudspræstation af en kaliber sjældent set bedre af Andrea Heick Gadeberg, som spiller Markus’ datter Mathilde. For enhver anden ville det have været en stor præstation i sig selv, at spille med i en Anders Thomas Jensen film, i sin blot tredje rolle på film, men ligefrem at kunne spille op med eliten inden for dansk skuespil? Wauw! Hende skal vi godt nok holde øje med i de kommende år.

De fleste anmeldere mener, at Retfærdighedens Ryttere er Anders Thomas Jensens bedste film, siden Blinkende Lygter. Det ved jeg ikke om jeg er helt enig i. Bevares den er bedre end Mænd & Høns, og jeg vil også gerne svinge mig op til at sige, at den er bedre end De Grønne Slagtere. Om den er bedre end Adams Æbler, det vil jeg lade simre i nogle år. Hvorom alting er, så er der ingen tvivl om, at Anders Thomas Jensen er tilbage i topform, og jeg vil ikke håbe at der skal gå 5 eller 10 år før vi ser hans navn på en plakat, flankeret med hans vante spillere Mikkelsen, Lie Kaas og Bro, med et par andre topnavne. Siden jeg har set den, har jeg dog ikke kunne slippe tanken om, hvor Ole Thestrup ville have passet ind i Retfærdighedens Ryttere. Havde han været i live, ville han jo med garanti, været at finde på plakaten. Han var savnet, i Anders Thomas Jensens syge univers, men selv uden den herlige Thestrup, kom vi alligevel op på den øverste hylde inden for dansk film og komik. Og hvem ved, det kan være Retfærdighedens Ryttere kun vil blive bedre som tiden går, ligesom dens søskende i Thomas Jensens filmografi.

Retfærdighedens Ryttere får 7 ud af 8 stjerner