Onward

0 Comments

Starring: Tom Holland, Chris Pratt, Julia Louis-Dreyfus

Ganske fint, hvis du ikke har andet at lave

Jeg er en kæmpe Pixar-fan, og elsker (næsten) alle film de har lavet. De sidste par år har det dog virket som om, at Pixar har været på autopilot. Ud af de sidste 5 film, der er blevet produceret af Pixar, har blot en enkelt (Coco), været en original historie, og ikke en opfølger til en anden film. Jeg vil ikke sige, at Pixar efterfølgere er dårlige, men udover Toy Story filmene, så rammer de aldrig helt plet. Så jeg blev rigtig spændt, da jeg så den første trailer til Onward. En helt ny historie, i et helt nyt univers, med helt nye karakterer,

I Onward følger vi Ian (Tom Holland). Han er en elver, men er ellers en helt almindelig dreng, der går på college. Ian bor sammen med sin mor (Julia Louis-Dreyfus), og sin storebror Barley (Chris Pratt). Ian har aldrig kendt sin far, da han døde da Ian var helt lille. På Ian’s 16 års fødselsdag giver hans mor ham, og hans bror en gave, fra deres afdøde far. Gaven består af et brev, en tryllestav og en magisk sten. I brevet er nedskrevet en formular, som vil give drengene mulighed for, at bringe deres far tilbage i 24 timer. Magi er dog ikke lige til. For i en verden, der ellers er fyldt med magiske væsner, er magi næsten ikke eksisterende, da det simpelthen er for besværligt, og Ian er derfor skeptisk. Efter nogle forsøg lykkedes det, men noget går galt. Stenen går i stykker og kun deres fars ben er blevet fremagnet. Der findes dog flere magiske sten, så de to brødre må ud på en rejse sammen med deres fars ben, og på under 24 timer finde stenen, så de kan få hele deres far at se.

Som sagt var jeg meget spændt på Onward, da jeg så traileren. Den så unik ud, men samtidig dejlig genkendelig, for Pixar-fans. En verden fyldt med magiske væsner, der lever i en ganske almindelig verden, helt uden magi. Genial idé! Et brødre par, som normalt ikke er på bølgelængde, men med et fælles mål, om at få deres far at se, før det er for sent. Det er nervepirrende, til tider stressende, og på passende Pixar maner fyldt med lommetørklæder momenter, som uden tvivl kan få folk i alle aldre til, at knibe en tåre. Et tilsyneladende perfekt voice-acting cast. Tom Holland, som hovedkarakteren Ian. En akavet og nervøs teenager, som kan mere end hvad man lige skulle tro (a.k.a Spider-Man 2.0). Chris Pratt som Ian’s storebror Barley. En glad, nørdet, kærlig og hyperaktiv ung mand, som vil gøre alt for dem han elsker, men som regel kommer i problemer pga det, man kan ikke andet end at holde af ham (a.k.a Andy Dwyer 2.0). Smid nogle solide og præstationer i form af Julia Louis-Dreyfus og Octavia Spencer ind, og så har du et stærkt hold. Traileren så også sjov ud. Onward prøver nemlig, at ændre vores opfattelse af magiske væsner. Enhjørninger, der opfører sig som rotter, drager som kæledyr, og feer som rockere. Den så virkelig sjov ud! Og det var den også… altså traileren. Pixar’s film er (med et par forfærdelige undtagelser) altid fyldt med humor til alle aldersgrupper. Jeg siger ikke, at Onward ikke vil få dig til, at trække på smilebåndet, men hvis du allerede har set traileren, så udebliver grinene. Ian og Barley’s rejse for at finde den magiske sten, er alt for dominerende, og giver næsten ingen plads, til andre karakterer og sidehistorier, hvilket betyder at alle jokes bliver gentaget, og utroligt kedelige med tiden. Som sagt går det også udover alle andre karakterer. Brødrenes mor, er den eneste birolle, som man egentlig føler noget for, da hun bare vil redde sine børn. Alle andre karakterer føles ikke færdiggjort, og deres historieark virker som venstrehåndsarbejde. Værst af alt går det udover brødrenes stedfar. En kikset kentaur politimand, hvis eneste mål er at få drengene hjem, så deres mor ikke skal være bekymret. Det i sig selv er hæderligt nok, der er bare et problem… Deres mor vil ikke have dem hjem, hun vil bare have, at de ikke kommer til skade. Deres mor vil gerne have, at de skal have en dag med deres far, for det vil gøre dem glade. Dette får hendes kæreste til at fremstå som en egoistisk idiot, som misbruger sit embede. Netop dette kunne faktisk have gjort ham til en genial skurk, hvilket filmen også mangler, men han er ikke en skurk, så det har bare gjort ham til en latterlig dårlig karakter. Det værste må alligevel være, at den overordnede verden tager skade af den alt overskyggende historie. Pixar plejer ellers altid, at have styr på deres berettermodeller, og laver som regel stærke åbninger til deres film, der giver sig god tid, til at tage sin seer med ind i sin forunderlige verden (tænk Toy Story, Monster’s Inc, Up osv.). På trods af at Onward’s verden er så dybt fascinerende giver den sig slet ikke tid til, at drage sit publikum. Onward har en spilletid på 102 minutter, så der kunne snildt sættes 20-25 minutter af til, at præsenterer folk for denne nye verden, i stedet er der kun sat 12-15 af, og det er en skam. Jeg tror desværre Pixar har været for vant til at lave efterfølgerer, og derfor har vendet sig til, at deres publikum allerede kender universet og dets karakterer, og dermed ikke behøver disse introduktioner. Det er simpelthen sjusk Pixar!

Afslutningen på mit midterstykke her, fik det måske til at lyde som, at Onward er en dårlig film, og det er ikke tilfældet. Onward er en god film, en rigtig god animationsfilm, men en skuffende Pixar-film. Den altoverskyggende historie er en rejse, som man sagtens kan leve sig ind i, og den har nogle hjertevarmende øjeblikke og gode moraler. Den vanlige Pixar charme er desværre svær at få øje på, og når først den mangler, så er alle de andre fejl og mangler desværre ikke til, at se gennem fingre med længere. Hvis du alligevel har et par timer, at slå ihjel (hvilket du nok har for tiden), så se den endelig, men hvis du går ind, som Die Hard Pixar/Disney-fan og forventer en vanlig filmoplevelse fra disse selskaber, kommer Onward desværre til at stå tilbage som en spildt chance.

Onward får 5,5 uf af 8 stjerner