Nobody

0 Comments

Starring: Bob Odenkirk, Connie Nielsen, Aleksey Serebryakov

John Wick Jam underholder, uden at være prangende

Action genren har været igennem en udvikling de sidste 20 år. En god actionfilm nu til dags har med 95% sikkerhed tilknyttet en /Science Fiction i sin genrebeskrivelse. Superhelte film er in, og den klassiske en mand imod resten af verdenen er yt. Der er selvfølgelig enkelte undtagelser. Die Hard franchisen kom i gang igen med dens fjerde film Die Hard 4.0, men døde igen efter film nummer 5, A Good Day To Die Hard. Taken med Liam Neeson dukkede også op, og var en overraskende succes, men kunne ikke følge op med sin efterfølger, og gik helt i graven med film nummer 3. Så kom John Wick. En klassisk hævnfilm, men med det sjældne twist, at skurkene var mere bange for helten end omvendt. Med perfekt casting, velskrevet manus, og ikke mindst unaturligt god koreografi bankede den sig ind blandt alle action elskeres favoritter, og har endda fundet et publikum blandt folk, der normalt ikke holder af genren, på grund af dens enormt høje kvalitet. Modsat Taken, så fulgte den op på succesen med 2 efterfølgere, der er lige så gode, hvis ikke endda bedre, end originalen, og der er nu en fjerde på vej. Så da det kom frem, at folkene bag havde et nyt projekt i støbeskeen blev den film altså et must watch. Her står vi så med den film: Nobody!

Hugh (Bob Odenkirk) lever en meget grå tilværelse. Han er gift, har 2 børn og lader til at være revisor i sin svigerfars firma (hans egentlige jobtitel bliver aldrig rigtig bekræftet). Hver dag er ens, uge efter uge. En skæbnesvanger nat bryder to mennesker ind i hans hus. Der er ikke meget de kan tage, og selv da Hugh har chancen for at gøre noget ved situationen, gør han intet. Han er skuffet over sig selv, og der skal ikke meget til før han slår klik, og da hans datter dagen efter ikke kan finde hendes armbånd sker det. Han opsøger tyvene, men finder intet. På vej hjem i bussen syder han stadig af raseri, så da 4 fulde unge mænd begynder at være ubehagelige over for en ung pige i den anden ende af bussen tager Hugh imod med kyshånd. Hvad Hugh ikke ved er, at en af de unge mænd er lillebror til en af de højst rangerede medlemmer af den russiske mafia. Hvilken vrede har Hugh fået hidkaldt over sig selv og sin familie? Eller måske endnu vigtigere, hvilken vrede vil den russiske mafia vække i denne angivelige Nobody?

Action genren er nok den genre, som jeg er mest villig til at gå på kompromis med. Det kan være det mest åndssvage nonsens, og der skal stadig ikke meget til før, at jeg føler mig godt underholdt. Alt fra Die Hard til de moderne Bruce Willis film, videre til Taken, og videre igen til de moderne Liam Neeson film, så skal der ikke meget til at overtale mig, og der skal meget til før jeg skælder ud. Spoiler alert, jeg kommer ikke til at skælde meget ud her. Eller, jo, måske en smule. Nobody er en god action film, også med kritiske briller på. Historien er ikke prangende, men slår ikke sig selv større op end den er, og risikerer derfor ikke at brænde nallerne. Hvis man skralder det hele væk, så er det den klassiske en mand imod resten af verdenen. Det skal dog siges, at den er lidt for længe om at komme i gang. Det er selvfølgelig vigtigt at få etableret Hugh, som denne klassiske forstads mand, som mere eller mindre er gået i stå i sin tilværelse, men ligefrem at bruge en lille halv time på det er altså i overkanten. Da vi så endelig kommer i sving, og får filmens første kampscene… hold nu kæft da! Her kan man virkelig mærke, at det er samme mand, der har skrevet John Wick, der også har skrevet Nobody! Fuldstændig mesterligt koreograferet, og der bliver ikke holdt tilbage på noget, da Bob Odenkirk’s Hugh uddeler, men også modtager, øretæver i bussen. Desværre synes jeg, at den scene kommer til at stå en smule alene, da størstedelen af resten af filmens action er meget våbentung. Ikke at sige, at vi ikke stadig får nogle fremragende slåskampe, for det gør vi! Fra scenen i bussen er vi ellers i gang! Efter et lille break i tempo, kører actionen som smurt, og er stærkt underholdene, uden på noget tidspunkt at være i risiko for at brænde publikum ud. En ny John Wick, har vi dog ikke med at gøre. Selvom John Wick altid er overlegen i de tre film, så er mængden og størrelsen på de skurke, der jagter ham altid nok til at sætte en lille tvivl i hovedet på seeren, og det sker aldrig rigtig i Nobody. Det lader til, at Hugh fra starten mere eller mindre har styr på situationen, og jeg synes sagtens, at man kunne have dvælet lidt ved et par enkelte sekvenser for at bringe spændingen en smule i vejret. Det skal også nævnes, at man lige skal vende sig til Bob Odenkirk. Han har i, specielt den sidste sæson af, Better Call Saul vist, at han sagtens kan håndtere en smule action, men det her er godt nok i den dybe ende, og jeg ved godt, at filmens ydre præmis er, at han er denne Nobody, men det er lidt svært at tro på, at han er i stand til at banke 5 mand på en gang, uanset hvor underholdende det så end måtte være. Man er aldrig i tvivl med Stallone, Arnold eller The Rock, og selv lidt mindre mænd som Bruce Willis og Jason Statham kunne man godt tro på det. Selv Liam Neeson kunne man godt trækkes til at tro på, simpelthen på grund af den aura som han kastede ud gennem skærmen. Det er lidt sværere med Odenkirk, som selv i den ultra voldelige Breaking Bad var set som et lille comic relief. Man glemmer det heldigvis som filmen skrider frem, da der bliver fokuseret mere og mere på snilde og færdigheder frem for råstyrke, hvilket man virkelig må klappe forfatteren på skulderen for. Skuespillet er som det skal være. Alle involverede har leveret langt bedre præstationer gennem deres karrierer, men ingen spiller dårligt. Klipningen er af John Wick klasse, og lyd og musik er i særdeles fremragende. Som Liverpool fan er det i aller højeste grad herligt at få et stykke med You’ll Never Walk Alone midt i en blodig skududveksling (lad dog ikke dette sætte stopper for dig, skulle du ikke være fan!).

Nobody er ikke en perfekt actionfilm. Udover de førnævnte ting lider den lidt under klassiske actionfilms manus skavanker som f.eks: Er alle familiens naboer døve? Hvor langsomme er politiet lige? Og ikke mindst; Hov, hvor tryllede han den pistol frem fra? Som sagt, så er actiongenren nok den genre, der har lettest ved at slippe af sted med sådanne fejl, så længe filmen forbliver underholdende, uden på noget tidspunkt at blive åndssvag. Begge ting og mere til, kan Nobody sætte flueben ved. Jeg tvivler stærkt på, at vi med Nobody ser en ny franchise a la John Wick. Selvom publikum og anmeldere har været glade, så tror jeg det har lige så meget at gøre med, at der ikke rigtig er kommet andet ud fra genren det sidste års tid. På den anden side, så kan dette måske også netop være med til at påvirke den anden vej. Måske jeg om et par år må æde mine ord, og igen anmelde endnu en atypisk Bob Odenkirk film?

Nobody får 6 ud af 8 stjerner