Netflix vs HBO – December 2020

0 Comments

The Christmas Chronicles 2

Starring: Kurt Russell, Darby Camp, Goldie Hawn

Kate (Darby Camp) er i dårlig humør. Hendes nye stedfar har inviteret hendes familie med til Mexico, for at holde jul. Kate er ikke fan, da hun efter sine eventyr med julemanden (Kurt Russell), ikke mener at jul kan fungere uden sne. Hun beslutter sig for at tage hjem, hvilket passer perfekt ind i den onde tidligere nisse Belsnickel’s (Julian Dennison) planer, om at få hævn over julemanden. Han skal nemlig bruge Kate’s tro, for at komme tilbage. Han tryller hende derfor gennem en portal til Nordpolen som han selv kan krydse sammen med en rigtig troende, så hans onde plan om at ødelægge julen for altid, kan føres ud i livet.

Selv uden at have set den første Christmas Chronicles film, havde jeg ikke de store forventninger, da jeg satte mig til at se The Christmas Chronicles 2. Ud fra trailere og klip, virkede det til at være et alt for ambitiøst univers, med alt for mane brikker i spil, samt alt for mange regler. Jeg tog ikke helt fejl. Bevares, når man har med julefilm at gøre, skal der (næsten) altid være en portion magi til, for at indkapsle den enestående stemning, som julen bringer med sig, Meget af det er som sådan også charmerende og hyggeligt, og kan få en til at ønske sig ind i julemandens landsby, sammen med alle nisserne. Jeg ved ikke om det er fordi jeg ikke har set 1’eren, hvilket det i den grad kan være, men jeg synes simpelthen at det tager overhånd for tit, med enten ligegyldig magi, for magiens skyld. Det kan selvfølgelig også være for at tage noget følelse ud af filmen, hvilket jeg normalt ville være imod, men når skuespillet er så overall ringe, som det er i The Christmas Chronicles 2, så er det til at forstå. Kurt Russell er en fantastisk julemand, og spiller ganske fint, men så stopper det også der. Børnene synes ikke at evne følelser i deres spil. Julian Dennison er gennemført irriterende, og er foruden sin irriterende levering også forfulgt af ulogisk historiefortælling, og forfærdelig CGI gennem hele filmen. Goldie Hawn har efter en menneskealder i filmbranchen tilsyneladende kun evnerne til at spille forførende eller liderlig tilbage, hvilket der som sådan ikke er noget i vejen med, det skaber bare rigtig mange problemer, når størstedelen af hendes scener er sammen med en 10-årig dreng. Da der endelig bliver gået 100% på kompromis med alle følelser, ved at krydsklippe en sang ind midt i en følelsesladet scene, er det så åndssvagt, at man næsten er nødt til at respektere beslutningen om, at alle karaktererne ikke skal føles ægte. Så ja, der er alt for mange brikker i spil. Skuespillet fungerer ikke, Reglerne er også lidt vage fra tid til anden. Selve universet tog jeg derimod fejl omkring. På trods af de store ambitioner, er det faktisk rimeligt charmerende, og ikke mindst hyggeligt. Der var hele tiden nye lommer af information at opdage hvilket gjorde, at jeg på intet tidspunkt kedede mig, og ikke ville have noget imod hvis serien fortsatte, hvilket der i den grad også blev hintet til i løbet af filmen, så man igen kan gå på opdagelse i Nordpolens gemmer.

The Christmas Chronicles 2, var ikke så dårlig som jeg først havde antaget, men kan dog ikke siges at være en god film. Et godt univers og en hyggelig stemning, kan altså ikke bære en film hele vejen igennem, men kan trods alt afholde en fra at slukke. Mon ikke HBO kan tage denne måneds duel, når nu:

The Christmas Chronicles 2 får 3,5 ud af 8 stjerner.

Let Them All Talk

Starring: Meryl Streep, Lucas Hedges, Candice Bergen

Den succesrige forfatter Alice (Meryl Streep) skal hyldes og modtage en ærespris i England. Alice er dog bange for at flyve, så hende manager foreslår, at hun kan tage en lukusfærge derover. Alice siger ja, på en betingelse, at hun får lov til at medbringe 3 gæster. Hendes nevø, og hendes to gamle veninder, som hun ikke har set i en menneskealder. Fanget ombord på færgen skal Alice nu bygge bro mellem sig selv og sine venner, skrive hendes nye roman færdig, holde foredrag, og sørge for at hendes nevø holder godt øje med veninderne, men samtidig hygge sig.

På papiret er der lagt op til det helt store drama. Skuespillere i verdensklasse, og en Oscar-vindende instruktør i form i Steven Soderberg. En snakkefilm bevares, men med talenterne involveret, burde dialogen og samtalerne skinne i gennem i en sådan grad, så englene syng… Undskyld hvad? De skulle improvisere alt dialogen? Hvorfor ville du gøre sådan noget!? Jeg har i tidligere anmeldelser nævnt, at jeg er kæmpe modstander af unødvendige benspænd, i en films tilblivelse og udførelse, men at få en flok ældre kvinder til at improvisere, er dog alligevel det dummeste. Det var ulideligt at se på. Hvor slemt kan det være spørger du? Det tog mig 8 dage at se filmen! Den improviserede dialog gør alle dilemmaerne så kedelige, og jo mere skuespillerne kommer ud på dybt vand, jo mere usympatiske, kedelige og irriterende bliver karaktererne, da deres egen frustration, nærmest skinner gennem dem. Samtlige spillere (på nær Dianne West) kommer fuldstændig til kort, og end ikke det ellers ganske fine score kan redde dem, da det ender med at blive druknet i en pludselig beslutning om at kaste alt for artsi beslutninger på skærmen i et forsøg på at slukke den brændende container af kedsomhed, der er Let Them All Talk. Det værste eksempel på Oscar-bait jeg (måske) nogensinde har set, hvert et minut føles som en evighed. Hver en samtale føles unaturlig og forvirret. Selv da filmens egentlige konflikt (som på papiret burde være virkelig interessant) bliver bragt på banen, er det kun gennem henkastne og tilsyneladende ligegyldige kommentarer, som på ingen måde holder seerens interesse, bare det mindste! Dramaet kommer aldrig, jeg ved virkelig ikke hvo… Det er fordi det er en komedie siger du? Nu stopper det simpelthen! Hvis du skal bruge en stærk a-list skuespiller der kan improvisere til lårklasker, så ringer du til Jim Carrey! Du ringer kraftedme ikke til Meryl Streep! Der er 0 grin at hente i filmens uendelige 108 minutter, der mere giver en lyst til at kradse sine ører af end bare så meget som at trække på smilebåndet!

Jeg kunne blive ved med at svine Let Them All Talk, men nu har jeg brugt 8 dage i satans forhave, og jeg kan simpelthen ikke mere. Stakkels Dianne West, som faktisk er ganske sympatisk og velspillende i filmen, men da hun var den klart mindst forvirrende, men ægte karakter skulle hun selvfølgelig degraderes i skærmtid, som filmen sked frem. Ja, der skulle have stået skred frem, men ved i hvad, jeg synes ærlig talt at den sætning er mere passende. Jeg troede helt klart, at jeg havde set den værste film i 2020, da jeg så Hubie Halloween, men jeg tog fejl. Forstå mig ret, Hubie Halloween var forfærdelig, og grænsende til stødende, men den prøvede ikke at være noget, som den ikke var, i modsætning til Let Them All Talk. Forklædt som årets kunst high-brow comedy Oscar bud, får man i stedet en knytnæve af blødende sovepiller til at ende 2020 på, godt fucking nytår. Men hey, Meryl Streep er med, så hun får nok 128 Oscar nomineringer bare for den ene rolle, hvor hun mumlede sig frem til ingenting, my god!

Let Them All Talk får, nej. Den får ikke noget.

Indsæt mangel på stjerner her!

Tags: ,