Marco Effekten

0 Comments

Starring: Ulrich Thomsen, Zaki Youssef, Anders Matthesen

Måske ikke den rigtige bog at starte forfra med

Den største danske filmserie i de sidste 10 år, må siges at være filmatiseringerne af Jussi Adler-Olsens krimibøger om Afdeling Q. Med Nikolaj Lie Kaas i spidsen som Carl Mørk, flankeret af svenske Fares Fares, som hans makker Assad, blev det danske publikum budt på krimi og thriller af international klasse gennem 4 film. For et par år siden kom det dog frem, at filmserien fremadrettet ikke skulle produceres af Zentropa, men nu blev overtaget af Nordisk Film. Ydermere kom det frem, at Nordisk Film kun var interesseret i at tage Nikolaj Lie Kaas med sig fra de forrige film. Nikolaj ville ikke uden Fares Fares, så et nyt hold af skuespillere måtte findes. Det oplagte valg til Carl Mørk, allerede inden Nikolaj Lie Kaas, måtte siges at være Ulrich Thomsen, og sammen med stortalentet Zaki Youssef, og et helt nyt cast skulle han nu løfte serien fremadrettet. Da Nikolaj Lie Kaas er, med undtagelse af Mads Mikkelsen, den største skuespiller inden for de danske grænser, var der meget nervøsitet i befolkningen, om de kommende films kvalitet, men efter at have set filmen er det dog tydeligt at se, at det ikke er skuespillet man skal være bekymret for.

Carl Mørk (Ulrich Thomsen) er på orlov. Efter at have set en mand hoppe i døden, blev han anbefalet at tage hjem i 6 uger. Allerede efter 2, mener Carl dog at det må være nok, og vil tilbage, specielt nu da en ny sag er landet på bordet hos ham og Assad (Zaki Youssef) i Afdeling Q. En roma dreng er blevet anholdt ved grænsen, og på sig bar han et pas, der ikke tilhørte ham selv. Det tilhører en mand, der har været forsvundet i 6 år, og forsvandt kort efter at have været beskyldt for pædofili. Det er nu op til Carl og Assad at finde ud af hvordan denne tilfældige dreng passer ind i en 6 år gammel sag, der involverer pædofili, korruption og et kæmpe spind af løgne.

Man kan allerede fra starten af Marco Effekten mærke, at det er anderledes fra de andre film i serien om Afdeling Q. Hvor der normalt startes mere eller mindre inde i historien, med lidt let musik under, får vi her en nærmest James Bond agtig intro. Med Saveus’ titelsang Traitors bliver man straks sat i stemning, under den lange intro sekvens, og det er fantastisk! Fremadrettet synes jeg virkelig, at det er noget serien skal blive ved med. Ikke nødvendigvis med Saveus som kunstner, men en god titelsang kan godt nok gøre underværker for stemningen i biografsalen. Det kan dernæst også ses på skærmen, at det er anderledes. Hvor det førhen bare var mørkt, er lyset nu nærmest gråt, og får det hele filmen igennem til at virke mere beskidt og ægte, hvilket kombineret med den lange introsekvens, kun fremmer de rigtige følelser i mavsen hos seeren. Hvor man førhen også har kørt sideløbende historier, så vi i publikum har været et skridt foran Carl Mørk og Assad, er vi her i Marco Effekten tilbage i den klassiske krimi historiefortælling. Vi ved ikke mere end Carl, og må finde ud af det hele sammen med ham. Dette kan både være godt og skidt. På den ene side er det en god måde at holde spændingen i live på gennem hele filmen, men på den anden side bliver muligheden for at få etableret en god skurk, samt at få lavet noget godt karakterarbejde ødelagt, da der simpelthen ikke er tid til det. Jeg skal ikke gøre mig til dommer over, hvad der er bedst, men kan kun sige, at filmen kunne have været gavnet af dem begge, men valgte kun den ene. Jamen Tobias, hvordan skulle de have holdt historien hemmelig, hvis man allerede som publikum kender skurken? Det vil jeg ikke spoile for dig, men det kunne man sagtens have gjort, i hvert fald i den her film. Lad os nu også adressere elefanten i lokalet, nemlig skuespillerne. Det er nemlig ikke kun Nikolaj Lie Kaas og Fares Fares, der er udskiftet, det er dem alle sammen. Ikke nogen Johanne Louise Schmidt som Rose, ikke nogen Søren Pilmark som som Inspektør Jacobsen, og ikke nogen Troels Lyby som Carls gamle makker Hardy. Det kan klart mærkes, at der her i de nye film er lagt mere fokus på mere ukendte, eller mindre navne, hvilket i nogle roller er en positiv ting, men i andre er decideret skadende. Der var ingen grund til at have så stort navn som Troels Lyby, til en så relativt lille rolle som Hardy, så man kunne ligeså godt gå efter et mindre navn som Thomas W. Gabrielsson, der er en bund solid spiller. Hvem der til gengæld ikke er en bund solid spiller er Henrik Noël Olesen, der indtager rollen som Inspektør Jacobsen. Det er et kæmpe fald i kvalitet i forhold til Søren Pilmark, og det gør næsten ondt at se Olesen blive spillet rundt i manegen af Ulrich Thomsen i samtlige scener som han medvirker i. Apropos Ulrich Thomsen, så var han manden, der klart ville komme mest under mikroskopet hos samtlige folk, og ved i hvad? Han gør det faktisk bedre end Lie Kaas. Nikolaj spillede fremragende som Carl Mørk, men spillede ham for det meste som om, at han havde fået det forkerte ben ud af sengen et par dage i træk. Ulrich spiller Carl Mørk, som han 100% skal spilles, nemlig som en syg mand, med utallige ar på sjælen, der ikke virker som om, at han vil råbe af dig, hvis du ikke giver ham, hvad han vil have, men som kan snappe på en meget voldsom måde, hvis det er. Han er klart et eminent valg til de kommende film. Det er derimod sværere at sige noget om Zaki Youssef. Efter at have set ham et par gange, så ved jeg, at han er en fantastisk skuespiller, men han får simpelthen ikke nok at arbejde med i filmen til, at jeg endnu kan sammenligne ham med Fares Fares, og det samme kan faktisk siges en til en, om den nye Rose, Sofie Torp. Det skal der altså rettes op på i de kommende film. Nårh ja, han erstatter godt nok ikke nogen, men Anders Matthesen gør det også ganske upåklageligt, og føles slet ikke malplaceret, selvom det er sjældent, at man ser komikere i så dystre projekter. Nu tænker du sikker, at overgangen mellem de to filmserier, har været forholdsvis upåklagelig, med kun et par enkelte problemer, og ja det er også rigtigt, men hele den nye filmserie giver altså sig selv et kæmpe benspænd ved at starte med bogen Marco Effekten. For det første kræver den et gerneskifte, da der ikke er noget thriller i historien, men kun er rendyrket krimi. Det er netop thriller elementerne, der har fået de 4 andre film, til at stå så meget ud fra alle andre danske film, og bragt dem op på international klasse. Ydermere er der ekstremt meget politik i bogen, og dele af den foregår i Afrika og Tjekkiet. Det er klart at se, at disse ting ikke er faldet i god jord, da bogen skulle omskrives til en film, da størstedelen af al politiksnak er fjernet, og da der åbenbart ikke har været budget til at lave scener i hverken Afrika eller Tjekkiet. Det efterlader desværre Marco Effektens historie meget tynd. Udover Carl Mørks jagt på skurken, er der ikke meget at komme efter. Vi lærer intet nyt om de allerede eksisteren karakterer, og de nye karakterer får intet at arbejde med, da alle deres mulige momenter til at shine er blevet fjernet fra manus, med en marginal undtagelse af Anders Matthesens Theis Snap. Så da Carl og Assad endelig finder frem til alle puslespilsbrikkerne føles det hele meget fladt, da man allerede har kunne se slutningen komme, grundet den ekstremt lige vej mod målstregen. De andre film har heller ikke været helt blottet for dette problem, men har dog kunne maskere det, med udsigten til en spændings- og actionfyldt afslutning, men der er heller ingen store action scener at se frem til her i Marco Effekten, da de også stort set er blevet fjernet, for at fremme følelsen af realisme. I starten af anmeldelsen nævnte jeg denne følelse som værende en overvejende god ting, men ligesom her i anmeldelsen, så blev den grå og beskidte realisme mere og mere irriterende, som fortællingen skred frem. Heldigvis så slutter vi hvor vi startede nemlig med Saveus og Traitors, der sammen med Ulrich Thomsen er Marco Effektens store trækplaster.

Marco Effekten kommer nok ikke til at stå tilbage som en af de bedste film i serien om Afdeling Q. Faktisk kan man nok godt argumentere for, at den på nuværende tidspunkt er den dårligste film i serien. Vi skal dog ikke lade dette tage modet fra os, i forhold til de kommende film. Castet virker stærkt, med den enkelte undtagelse jeg nævnte. Ulrich Thomsen er 100% den bedste mand til at løfte Carl Mørk, og inddragelsen af titelsange er en genistreg. Den mere beskidte og realistiske tilgang til universet, er nødvendigvis heller ikke en dårlig ting, men Marco Effekten var bare ikke den rigtige film at åbne det eksperiment med, og instruktør Martin Zandvilet kunne tydeligvis ikke finde sig til rette i denne stemning. Heldigvis skifter filmene instruktør fra film til film, i takt med, at de går fra bog til bog. Martin Zandvilet og Marco Effekten var en dårlig kombination, og en dårlig åbner til de nye kapitler i serien om Afdeling Q, men jeg tror ikke der er grund til bekymring fremadrettet.

Marco Effekten får 5 ud af 8 stjerner