Mank

0 Comments

Starring: Gary Oldman, Lily Collins, Amanda Seyfried

Det her er svært

Enhver filmelsker ville uden tvivl nævne David Fincher, som en af sine favorit instruktører. Seven, Fight Club, Zodiac, The Social Network, og et hav af andre klasse produktioner, har han under bæltet, men på det seneste har der været stille. Bevares, han har instrueret store dele af Netflix-succen Mindhunter, men intet på det store lærred. For et par måneder siden, begyndte der dog at komme noget visken i krogende, som hurtigt blev til Oscar-buzz. Fincher var tilbage, i et passionsprojekt, som han har forsøgt at få lavet i mange år, om Hollywood’s guldalder i 1930’erne, med Gary Oldman i hovedrollen. Normalt ville en Fincher og en Oldman i topform, være fuldstændigt ustoppeligt, men hvorfor føler jeg så ikke noget?

Mank er historien om tilblivelsen af en af filmhistoriens mest legendariske film; Citizen Kane. Den unge komet Orson Welles (Tom Burke), har fået fuldstændigt frie tøjler til sit næste filmprojekt, og kan gøre lige hvad der passer ham. Som sin manuskriptforfatter vælger han den udskældte, udskudte og fordrukne Herman J. Mankiewicz (Gary Oldman). Herman har alle dage haft et kæmpe talent, men er altid blevet distraheret af alkohol, kvinder, familie og politik, og har derfor aldrig rigtig toppet. Det er derfor nærmest hel i uheld, da Herman brækker sit ben, og må ligge i sengen i en længere periode. Han får 60 dage til at færdiggøre sit manuskript, fuldstændig uforstyrret, med adskillige betalte hjælpere ved sin side.

Jeg kan garantære, at Mank bliver nomineret til en røvfuld priser ved samtlige uddelinger til næste år. Jeg tør også garantere, at den kommer til at løbe med en hånfuld af dem. Mank er nemlig en af de mest imponerende produktioner jeg nogensinde har set. Hvis du viste denne film til en person, som intet vidste om Fincher eller skuespillerne, så er jeg sikker på, at personen ville tro, at Mank er en film fra 30’erne eller 40’erne. Mank er godt nok skudt i 8K, men der er bevidst lavet skønhedsfejl, der får den til at stå så ufatteligt skarpt. Cigaretpletter, ridser, lysfejl og hår på skærmen, alt er der, som var det en film fra Hollywood’s guldalder, og selvom jeg normalt ikke er til moderne film i sort/hvid, der laver unødvendige benspænd for sig selv, så er jeg nødt til at tage hatten af, og virkelig respektere denne beslutning. Klipning, musik og lyd er som snydt ud af næsen på Citizen Kane, og scenografien er til at dåne over. Gary Oldman bliver efter 30 år på toppen af sin profession forsat ved med at forbløffe, og river publikum rundt, i eminent fysisk skuespil og bjergtagende monologer, og er desuden flankeret af fantastiske supplerende præstationer fra Amanda Seyfried, Lily Collins og Charles Dance. Hold nu kæft hvor jeg nød at se på Mank, men jeg kommer aldrig til at se den igen. Trods sin mesterværkelige tekniske produktion er Mank en meget langtrukken affære, der nærmest er umulig at investere sig i. Jeg følte intet for nogen af karaktererne undervejs, og føler ærlig talt ikke, at filmen giver en egentlig grund til sin eksistens. Nok er tilblivelsen af manuskriptet til Citizen Kane en interessant historie, men den er konstant afbrudt af flashbacks, der i den grad varierer i vigtighed, længde og kvalitet. Historien om manuskriptet, hoved akten, filmens drivkraft, bliver ikke end gang vist fra ende til anden. Ligeså er historierne om Hollywood’s indflydelse på Amerikansk politik, og Wall Street krakkets indflydelse på Hollywood meget interessante, men igen er disse flashbacks konstant skiftende, og bliver ej heller ført til ende. Smid dertil dialoger og replikker, der sættet alt alt alt ALT for høje krav til sin seers viden om film, skuespillere og instruktører fra 30’erne ind i billedet, og så er det næsten umuligt at blive investeret i noget som helst andet, end filmens skønne produktion. Jeg forstår godt, at David Fincher var så opsat på at få lavet Mank, da den jo er skrevet af hans afdøde far, men hold nu op hvor kan man godt mærke, at Fincher sr. aldrig har skrevet andet.

Jeg har meget svært ved at vurdere Mank. For hvad er vigtigst historie og skuespil, eller alt det omkringliggende? Jeg synes, at alle med blot en lille interesse for film, skal se i hvert fald en halv time af Mank. Simpelthen bare for at se det tekniske vidunder udfolde sig for dine øjne. Men hvis du ikke er en kæmpe filmnørd (og her mener jeg større end undertegnede), så vil jeg ikke anbefale, at du ser videre. Hvis man ikke er virkelig inde i Hollywood’s 30’ere og 40’ere, eller er kæmpe Citizen Kane fan, så vil det meste dialog flyve lige hen over hovedet, og ingen følelser vil blive stimuleret. Man kan virkelig se, at David Fincher er et decideret filmgeni, men man kan virkelig høre, at hans far desværre ikke var i nærheden af at være det

Mank får 6 ud af 8 stjerner

Tags: