Kollision

0 Comments

Starring: Nikolaj Lie Kaas, Cecilie Stenspil, Tommy Kenter

Kramer vs Kramer uden mellemregninger

Det undrer mig, at vi 40 år efter udgivelsen af Kramer vs Kramer, stadig ikke har fattet at det ikke er dit køn, der er afgørende for dine evner som forældre. Fædres rettigheder når det kommer til forældremyndighed er desværre, en af mange glemte sager i ligestillingsdebatten, måske fordi det ikke drejer sig om penge? Jeg ved det ikke, og det skal heller ikke blive politisk, det er en helt anden blog. Uanset hvad synes jeg det er en skam, at der ikke bliver lavet flere film om emnet, men nu sker det så, og det er sågar en dansk film der tager det tunge emne op, desværre uden at holde sig helt til det…

I Kollison følger vi Leo Mølgaard (Nikolaj Lie Kaas), som er direktør for et af nordens største firmaer Polar. Polar er et firma der laver udgravninger, hvilket vil sige at Leo tit er på boereplatformer, og ikke hjemme ved sin familie. En dag skal Leos families tilværelse blive vendt op og ned, da hans søn får et hjerteanfald og afgår ved døden på operationsbordet. Dette synes at gøre Leos kone Olivia (Cecilie Stenspil), og resten af hendes side af familien, desperate for at finde en syndebuk, og da Leo, i Olivias øjne, ikke udviser de store følelser omkring situationen, falder skylden på ham, og familien bliver flået fra hinanden, med parrets datter Liv (Karla Avaz), fanget mellem mor og far.

Jeg har efterhånden sagt det en del gange i mine anmeldelser, men nu siger jeg det lige igen: Længden på en film er ekstrem vigtig! Kollision er lige under 2 timer lang, hvilket på papiret ikke virker til at være for langt, vel? Det er det bestemt heller ikke, tværtimod det er for kort. Det er meget sjældent, at jeg beskylder film for at være for korte, men når man arbejder med så tunge emner, så vil jeg gøre det. Bevares hvis en film bliver sat op til at vare 2,5 time, så er det tit folk bliver tændt af, i get it, men hvornår har den danske befolkning sidst tændt af på en film med Nikolaj Lie Kaas i hovedrollen, før de har set den? Nej vel? Han er bare en stjerne, der sælger billetter, og dette beviser han også i Kollision, med intet mindre end en kraftpræstation. Han gør det ikke alene selvfølgelig, da skuespillet er eminent over hele rækken, om det så er Cecilie Stenspil, som ødelagt og havdefuld mor/hustru, Tommy Kenter som følelseskold businessman eller Nicholas Bro, i en rolle som bedst kan beskrives som værende Nicholas Bro i en nøddeskald! Det eneste jeg ville sætte en finger på er måske castingvalget af de 2 bedstefædre Tommy Kenter og Henning Jensen. Forstå mig ret de er begge skide gode i deres roller, men Henning Jensen har altid været bedst når han er et røvhul og Tommy Kenter omvendt, så det undrer mig at de har byttet rundt, men lad det nu ligge. Jeg vil sige at Kollision mangler godt og vel 30-40 minutter fra at være fantastisk. Filmen skifter nemlig sit fokus halvvejs, hvilket er nødvendigt, da det er sorgen over at miste sit barn, der skaber dette had i ægteskabet. Men allerede ved pausefløjtet i filmen, er der for meget tidsmæssig forvirring, da man ikke ser det bygge op, man aner simpelthen ikke hvor langt tid, der er gået i filmens tid, det skal vi som publikum tilsyneladende gætte os til, og dette problem fortsætter gennem hele filmen. Anden halvdel er klart filmens stærkeste, for hvor bizart det end lyder, så gør den langt mere ondt, end den halvdel hvor parrets søn dør. At se en magtesløs far, som for anden gang ser ud til at miste et barn, uden at kunne stille noget op, og endnu værre en lille pige, som ikke må se sin far, men som så gerne vil. Uha, jeg var ved at pive… Så jeg bliver nødt til at spørge, hvorfor fanden bliver der kun brugt en fjerdedel af filmen på det her!? Det var tydeligt at mærke på hele biografsalen, at det var her filmen havde fat i os alle, og alt ude i den virkelige verden blev lagt væk, og med et knips var det væk.

Kollision er svær at vurdere synes jeg. Da jeg gik ud af biografen tænkte jeg at den var alle pengene værd, men efterhånden som jeg har skrevet mig varm i min anmeldelse, er min positivtet blevet mere kritisk og negativ desværre. Skuespillet er i verdensklasse, jeg tror sågar i vi har fundet et spirende talent i Karla Avaz, hende skal vi holde øje med om en 10-15 år. Det er en flot film, med en på samme tid tragisk og hjertevarmende historie, og det er dejligt, at filmverden prøver at tage nærmest tabubelagter emner fra ligestillingsdebaten op, det sker alt for sjældent, så hatten af til brdr. Avaz for at kaste sig over det her projekt, men jeg bliver nødt til at tage min hat på igen, når det ikke bliver gjort helhjertet.

Kollision får 5 ud af 8 stjerner

Tags: