Joker

0 Comments

Starring: Joaquin Phoenix, Robert DeNiro, Frances Conroy

DC kan jo godt, når de tager sig sammen.

Som fan af superheltegenren, har det været mere end almindeligt frustrerende at følge DC’s film, siden Christopher Nolan’s Batman-trilogi sluttede i 2012. Et væld af skuffelser, med kun en lille håndfuld af film, som man ikke bare ville ryste på hovedet af, men alle sammen film, som for det meste bare ville få folk til at trække på skuldrene. Det er slut nu. I stedet for at forsøge, at kopiere Marvel, som de har gjort meget på det seneste, er DC nødt til igen at løbe risikoer og gå i den helt anden retning. I stedet for guder, rumvæsner, andre dimensioner og 117 forskellige superhelte, skal det erstattes med smerte, virkelighed, ubehag og 1 syg mand. Og hold nu kæft hvor det virker.

I ”Joker” ser vi verdenen fra Arthur Fleck’s synsvinkel, en psykisk syg mand, som til daglig arbejder som klovn, men som drømmer om at blive stand-up komiker. Arthur bor sammen med hans mor i Gotham City, hvor Arthur forsøger at få alt til at hænge sammen, men det er svært, da han nærmest ingen penge tjener og de begge, på den ene eller anden måde, er syge og har brug for hjælp. Vi skal dog ikke særligt langt ind i filmen for at finde ud af, at Gotham City ikke just er et sted, der bryder sig om at hjælpe de svageste i dets samfund, og hvor de rige næsten kan gøre som det passer dem, uden konsekvenser.

Da jeg hørte at der var en Joker origin story i produktion, blev jeg glad, men nervøs. Da jeg hørte at manden, som skulle skrive og instruere filmen var Todd Phillips manden, som er kendt for ”Old School”, ”Road Trip” og ”The Hangover”, blev jeg nervøs. Da jeg hørte at Joaquin Phoenix skulle indtage rollen som jokeren blev jeg glad. Da jeg så traileren, blev jeg glad. Nu har jeg set filmen… Og jeg havde ikke regnet med, at blive så glad. Joaquin Phoenix indtager muligvis hans livs rolle med en præstation, bedre end noget andet han tidligere har lavet (I know, det er et voldsomt statement, da manden aldrig har haft en dårlig præstation, men det er sådan jeg ser det, fight me!). Joaquin formår, sammen med instruktør Todd Phillips, gennem hele filmen at få os til at føle medlidenhed og forståelse for denne mand, selvom vi inderst inde godt ved, at det vil ende med en psykopatisk morder/terrorists tilblivelse. Selvom Joaquin Phoenix i største delen af filmen bare spiller en almindelig mand, og ikke en superskurk, er det dog tydeligt at se fra start, at den mand vi ser er jokeren. Fra de tydelige tegn, som hans fantastiske, uhyggelige og smertefulde grin, til de små mere subtile tegn, som hans måde at sparke til en bunke skraldeposer, som ligger på jorden. Jamen Tobias, du skriver kun om Joaquin Phoenix, er der da slet ikke andre skuespillere og karakterer med i denne film? Jo, det er der bestemt. Robert De Niro i rollen som talkshowvært Murray Franklin og Frances Conroy i rollen som Arthur’s mor Penny Fleck, er også spillet godt, og er også interessante karakterer, men det er her, at vi finder filmens eneste mulige svage punkt; Udover Arthur Fleck bliver der (næsten) ikke gået ned i andre karakterer. Vi finder ud af nogle ting om Arthur’s mor, men det er det. Selvom filmen er 122 minutter lang, kunne man sagtens have brugt 15-20 minutter på disse bikarakterer. Men på den anden side, så er det her Arthur og jokerens historie. Et af de største problemer ved at lave en origin historie om en karakterer som jokeren, er at han, blandt andet, er så fandens interessant fordi vi ved så lidt om ham. Selv efter flere tegneserier og film har lavet origins om jokeren aner vi stadig ikke hvor han kommer fra, og hvad der driver ham. Netop på grund af det er det måske vigtigt, at vi ikke dykker ned i de andre karakterer, men bliver hos Arthur. Det er vigtigt at vi ser filmen fra hans synsvinkel, for at opretholde mystikken omkring denne utilregnelige og, vigtigst af alt, upålidelige karakter. Når alt er sagt og gjort, så er det nok filmens største og mest imponerende præstation, at opretholde denne mystik. Selv efter en 2 timer lang origin film, er der stadig teorier, forvirring og samtaler om denne karakters oprindelse. Og selv hvis man er ligeglad med al mystikken, men bare vil have en god historie, som hænger sammen og fortæller om tilblivelsen af denne karakter, så fungerer den også. Bravo!

Hvis du går ind og ser ”Joker”, og forventer et kæmpe brag, så bliver du nok lidt skuffet, for det er ikke det du får. Du får derimod den mindst superhelteagtige superheltefilm, der nogensinde er lavet. Du får en uhygge, som er bundet i hvor fandens virkelig historien egentlig er. Du får et karakterstudie og en rejse ind i sindet på en psykisk syg. Når alt er skraldet væk, får du en historie om en syg mand, som bliver svigtet af samfundet og alle omkring ham. DC har ikke lavet noget, der er så godt, siden vi sidst så The Joker i en stor rolle (Jared Leto’s joker var ikke en stor rolle, jeg vil slet ikke diskutere det!). Jeg vil have mere af Joaquin’s joker, men samtidig håber jeg ikke at jeg får det, så denne film kan stå alene, på sin velfortjente pedestal.

Joker får 8 ud af 8 stjerner.

Tags: ,

One Reply to “Joker”

Comments are closed.