Druk

0 Comments

Starring: Mads Mikkelsen, Magnus Millang, Thomas Bo Larsen

Jeg er fuld af…

Jeg har, siden jeg for snart et år siden læste om den første gang, haft enormt store forventninger til Druk. Alt lød spændende. En Thomas Vinterberg film, med Mads Mikkelsen i hovedrollen? Det gik jo ganske godt i Jagten, så tjek! Bund solide spillere som Thomas Bo Larsen og Lars Ranthe? Tjek! Årets komiker anno 2014 Magnus Millang? Ja, hvorfor ikke, han gjorde det helt fint i Vinterbergs sidste danske film Kollektivet, så tjek! En film, der handler om at mennesker er født med 0,5 promille for lidt, og at teorien skal testes af disse mænd, i roller som gymnasielærer? Tjek! Det er ikke en komedie? Tje… What?

Martin (Mads Mikkelsen) er ikke glad. Han har mistet lysten til at undervise, hans ægteskab er kørt fast, og han er fuldstændig tømt for inspiration og livsglæde. En aften, til en 40-års fødselsdag, præsenterer hans ven og kollega Nikolaj (Magnus Millang) ham, og hans to venner Tommy (Thomas Bo Larsen) og Peter (Lars Ranthe), for en teori, skrevet af en norsk filosof. Teorien går ud på, at mennesket er født med 0,5 promille for lidt, og derfor kun kan få det optimale ud af sit liv, hvis man konstant holder en lille brandert kørende. De 4 venner beslutter sig for at teste teorien, med formålet at skrive en rapport om det. Dette kaster dem ud på deres livs mest voldsomme rutchebanetur, hvor alt fra de mest lyse momenter af lykke, samt nogle af de mørkeste skæbner man som menneske kan se i øjnene, vil blive præsenteret for dem.

Jeg havde svært ved at få Druk ud af kroppen. Den havde sat sig fast, og først et halvt døgns tid efter, kunne jeg endelig ryste den af mig. Jeg var meget forvirret over det, for normalt er det de mørke tragedier, en god gyser eller en form for mindre revolution, man skal have set, og Druk er ingen af delene. Bevares, den bevæger sig også i de tragiske emner, men den bader sig ikke i dem. Disse følelser kan også opstå ved en form for afspejling, men selvom det også skete i Druk, så var det ikke de momenter, som fik mig til at føle en forbindelse til Martin, som stod klarest i min erindring. Det tætteste jeg er kommet på en konklusion på min forvirring er, at det var den yderst sjældne filmiske udmattelse. En sjælden fornemmelse af simultan følelsesmæssig udmattelse pga. alle de mange indtryk, men også en lethed, en glæde og en fornemmelse af, at tingene sgu nok skal gå. Det er rart, at Vinterberg giver os noget så håndgribeligt, som alkohol, venskab og depression, frem for hans tidligere emner som incest, stiknarkomani og pædofili (ja, jeg ved godt, at familie også altid har været et stærkt emne hos ham, men you get the drill). Det er befriende, at man kan se en film om alkohol uden, at man får en løftet pegefinger over hvor farligt det kan være, men i stedet får et nuanceret billede af emnet, så man på en og samme tid, efter at have set filmen, både har lyst til at drikke sig fuld, men også lige holde en pause fra alkohol. Det er et eminent skildret, og yderst realistisk venskab, som vises mellem de 4 gymnasielærer, spillet til perfektion, som de fleste menneske uanset alder og køn, nok ville kunne spejle sig i. Det er en mesterfuld afspejling af depression, eller i hvert fald noget, der minder om det, men ikke på den vanlige melankolske, selvmordstruede mand, som bliver reddet lige pludseligt. Nej, nærmere realiseringen af, at der er noget galt, og den efterfølgende kamp for at få det bedre. For det kan man altid. Det er nemlig det Druk i bund og grund er, en feel good film, af en helt ny kaliber. Selvfølgelig kunne man bare have lavet den klassiske komedie tilgang, med 4 fulde mænd i en form for midtvejskrise, hvor vi får nogle grin, og derfor får denne feel good fornemmelse, men det stikker ikke særlig dybt. Bevares disse momenter får vi også, og selvom det er hylende morsomt, at se de 4 venner forsøge at købe frisk torsk i Rema 1000, imens de er patte stive, for efterfølgende at forsøge at fange dem selv i havnen, så er jeg glad for, at vi ikke kun fik det. Med sådan en film, så ville vi måske have det godt i et par timer, for så igen at falde direkte tilbage i den samme vejbane. Med en film som Druk, får man faktisk fornemmelsen af, at alt nok skal kunne løse sig, og at man ikke nødvendigvis skal skamme sig over sin fejl, såsom alkoholforbrug, og depressive tendenser, undervejs i processen. Det gør man fordi, at man ser hele mellemregningen, og ikke bare facit. I disse corona tider, søger vi alle sammen det korte fix, fra at glemme alt det forfærdelige i verden, om det så er pandemien, sexisme eller racisme, Druk er ikke bare et hurtigt fix, men et livsbekræftende, elskværdigt og provokerende mesterværk, der selvom den også har sine mangler, sletter dem med sin nyskabte feel goodness, blandet sammen med skuespil i verdensklasse, der alt sammen udmundes, og kan opsummeres i teksten til filmens titelsang; What a life. What a beautiful, beautiful life.

Puha, det blev halvlangt. Min oprindelige idé var egentlig ikke at skrive denne vanlige afrunding, og bare lade teksten stå sammen med stjernerne, men jeg føler, at der er ting som også skal nævnes, som ikke lige passede ind i min lange kærlighedserklæring. For at holde det kort, vil disse ting ikke blive uddybet, men bare stå som yderligere grundlag for, hvorfor du skal gå ind og se Druk omgående: Jeg kan ikke huske at have set Mads Mikkelsen bedre. Han har haft roller, der rammer samme niveau, men det her er Mikkelsen når han er aller bedst. Magnus Millang beviser, at drama også falder ind under hans paraply, da han på ingen måder føles som et tyngende fjerdehjul, og sagtens kan spille med. Selvom Vinterberg og Tobias Lindholm, normalt ikke laver comedy, lander stort set alle jokes. De er skarpe og perfekt leveret. Filmens slutning er en af de bedste slutninger, jeg længe har set, som havde så voldsom en effekt, at selv undertegnede fik tårer i øjnene, af ren og skær følelsesmæssig kirurgi. Jeg kunne blive ved. Jeg kunne også nævne enkelte ting, der trækker den anden vej, men de ting er så ubetydelige i det store hele, når man er så fuld af alting.

Druk får 8 ud af 8 stjerner