Alle Live-action Batman film rangeret!

0 Comments

I anledning af den nye Joker film, hvor min, og mange andres, syn på hvad en superheltefilm kan være, tænkte jeg at jeg ville lave en rangering af live-action film, der er lavet om den superhelt, hvis univers vi træder ind i netop den film; Batman. Batman er min yndlings superhelt. Dette skyldes først og fremmes at han, sammen med Spider-Man, har de bedste skurke, men i modsætning til Spider-Man, så er han faktisk ikke det, som jeg lige har beskrevet ham som værende; En Superhelt. Batman har ingen overnaturlige kræfter, og er derfor altid på en måde en underdog, trods alle hans penge og gadgets, og hvem elsker ikke en underdog? Udover alt dette er Batman også uden tvivl den superhelt, som har haft størst spænd af kvalitet i sine live-action film. Alt fra noget af det bedste som nogensinde er blevet lavet på film, til noget af det værste affald, som man får mellemøre og øjenbetændelse af på samme tid, bare ved at være i nærheden af. Det har jeg så udsat mig selv for, så jeg har kunne rangere alle Batman film fra værst til bedst!

#12 Batman & Robin (1997)

Okay, jeg løj lidt i min intro. Jeg har ikke set alle filmene på denne liste. Ikke til ende i hvert fald. Jeg valgte at slukke en time inde i Joel Schumacher’s Batman og Robin, da jeg var ved at få betændelse i hele mit ansigt. Alle der har set det her affald af en film vil nok give mig ret i, at alt er galt i den. Stemningen, kameravinkler, lys, historie, instruktion og jeg kunne blive ved. Skuespillet er også forfærdeligt. Selv gode skuespillere som George Clooney og Uma Thurman bliver trukket ned i det forfærdelige dyb, der består af alle is-jokes, bat-nipples og bat-kreditkort… UGH….

#11 Suicide Squad (2016)

I Suicide Squad har vi en af de største missede muligheder jeg nogensinde har set på film. En film om skurke fra Batmans univers. der skal kæmpe mod en endnu større trussel!? Deadshot og Harley Quinn endelig som karakterer i en live-action film, og de bliver spillet af Will Smith og Magot Robbie!? En ny version af The Joker spillet af Oscar vinder Jared Leto!? På papiret lyder det så fedt, og man skulle tro efter Heath Ledger’s Joker i The Dark Knight, at man ville gøre alt for at gøre netop den karakter, til en alt overskyggende skurk? Nej…. nej det vil man ikke. I stedet skynder vi på en historie om en ond heks, og en den dumme agent, der slipper hende fri fra hendes fængsel, og lader jokeren være en glorificeret cameo, som lige pludselig har følelser, i en film fyldt med jokes i et dystert setting…. Will Smith og Magot Robbie spiller godt, det skal de have, men jeg ser intet andet godt i den her film. Udover soundtracket selvfølgelig, det er fantastisk.

#10 Batman Forever (1995)

Jeg synes, at Batman Forever ofte bliver beskyldt for ar være en dårligere film end den er. Forstå mig ret, den ER dårlig, men jeg nyder visse dele af den. Jeg nyder faktisk Jim Carrey som The Riddler, jeg synes hans over the top skuespil er skide sjovt i den her film og rammer fint. Jeg synes også Val Kilmer er en udmærket Batman. Ikke en god Batman, men udmærket. Selve hovedhistorien giver også mening. Men Tobias, hvorfor er den så lavt på listen? Jo, altså, resten af filmen er ikke god. Udover soundtracket selvfølgelig, det er fantastisk. Alt der involverer Robin i den her film er lort. Han er noget af det mest usympatiske jeg til dato har set i en film af denne genre, og slår mig på ingen måde som værende en helt. Dette er i øvrigt også tilfældet i Batman & Robin, men der glemmer man det pga alt det andet lort. Tommy Lee Jones er fuldstændig fejlcastet, i rollen som Two-Face, som er skrevet helt forkert, og kunne, ligesom Robin, snildt være blevet slettet fra manus.

#9 Batman: The Movie (1966)

Jeg har ikke meget at sige om Batman: The Movie. Det er en børne- superhelte film, som udspringer af en tv-serie, med dårlige versioner, af gode karakterer spillet af, for det meste, dårlige skuespillere, fra 1966. Den er cheesy, dum og alt for lang, men i det mindste får man lidt hvad man forventer, og historien hænger i det mindste 100% sammen. Man får hvad man har betalt for, men det man har betalt for er ikke godt.

#8 Justice League (2017)

Justice League er, om nogen, den film på denne liste, der er indbegrebet af, at trække på skuldrene. Historien hænger okay sammen. Skuespillet er okay. Instruktionen synes også okay. Der er bare absolut intet ophidsende ved den her film. Gennem hele filmen er det tydeligt at se, at DC forsøger at kopiere Marvel en til en. Problemet med det er, at DC’s karakterer er langt mere dystre end Marvels, samt at de skuespillere, som er castet, som ellers passer fint til deres karakterer, ikke passer særlig godt ind i en komisk setting (på nær Jason Mamoa som Aquaman, han klarer det godt). Desuden lider den også under den næste film på listens fejl, som desværre synes umulige at lave om. Måske man skulle have ventet lidt med at lave den, så man kunne have fundet på noget ordenligt?

#7 Batman V Superman: Dawn Of Justice (2016)

Slutter man Batman V Superman: Dawn Of Justice efter de første 2/3 af filmen, med en åben slutning, der ville kunne lede ind til den næste film i rækken, vil jeg mene, at den næsten kan måle sig med de bedste af de bedste superheltefilm. Åbningsscenen er nok den bedste af alle filmene på den her liste, da den fra starten rejser interessante spørgsmål og temaer, som ingen film i den her genre har turde før. Man bliver blæst tilbage af godt skuespil, et tilsyneladende godt cast, og alt den drama og action, som er blandet så smukt sammen. Da vi så når omkring 2/3 af filmen, springer den så (bogstavelig talt) det hele i luften, og da det store opgør mellem Batman og Superman skal stå, falder alt fra hinanden. ALT falder fra hinanden. Pludselig skal der tages genveje i manuskriptet. Dialogen bliver dum, usammenhængende og giver ingen mening. En ny skurk bliver, uden grund, introduceret, og både skuespil og instruktion, bliver i bedste fald middelmådig. Til sidst står DC, med en spildt chance, et nederlag til Marvel og har formået at få Superman og specielt Batman til at ligne kæmpe idioter.

#6 Batman (1989)

Her bliver det straks mere positivt. Det her er en god film, sådan er det. Jack Nicholson leverer en solid præstation, som The Joker. Tim Burton giver sit vanlige mystiske og underlige take på Batman universet, som totalt virker i hans 2 film, og manuskriptet hænger sammen. Har den sine fejl og mangler, selvfølgelig har den det. Michael Keaton virker for det meste til at være akavet som Bruce Wayne og ligner at han næsten ikke gider at slås, som Batman, gennem det meste af filmen (det bliver dog bedre i en senere film). Hele side plottet med Kim Basingers rapporter, som Bruce Wayne forelsker sig i, er for det meste kedeligt. Det største problem er dog, at man nemt kan se, at superheltefilm endnu ikke var noget man var vant til at lave på dette tidspunkt, og visse ting ligner desværre mere noget fra filmen fra 1966, end dem fra i dag, men de gav den sgu alt de havde, og ender med en alt i alt god film.

#5 Batman Returns (1992)

For det meste retter Batman Returns op på de fejl, som blev lavet i filmen fra 3 år tidligere. Michael Keaton virker til at være langt mere komfortable i hans rolle som Batman og Bruce Wayne. Mange af de lettere tegneserieagtige elementer fra den forrige film, synes at være blevet mere voksne og dystre, hvilket i den grad kan mærkes på skurkefronten. Jack Nicholson’s Joker blev til tider for barnagtig til min smag. Danny DeVito’s The Penguin derimod er dyster, klam og bestemt ikke for børn, og DeVito spiller ham fantastisk. Catwoman derimod. Michelle Pfeiffer gør hvad hun kan, men karakteren behøves ikke være med i filmen. Det er synd at DeVito ikke får lov til at stå alene i den her film, hvilket han sagtens kunne. Ja, jeg ved godt at hun selvfølgelig, giver noget mere dybde til Batman, hvilket var lidt savnet i de her film, men det kunne være blevet lavet på en anden måde synes jeg. Catwoman er nemlig skrevet som, The Joker var i filmen fra 1989: Barnagtig, bare meget værre. Men Catwoman til side, Batman Returns en skide god film, og uden tvivl, ifølge mig, den bedste Batman film lavet på dens side af år 2000.

#4 Batman Begins (2005)

Når man tænder for Batman Begins er det tydeligt, at man her kommer ind i en helt anden stemning, end man gjorde i de tidligere Batman film. Det er mørkt, det er dystert og der er ingen jokes tilbage. Det er et helt nyt og fantastisk cast, en verdensklasse instruktør og helt ”nye” skurke, som ikke tidligere har fået tid på det store lærred. Det er skide godt! Hvis man skulle nævne et minus, så er det filmens første time. Alle som kender Batman, bare lidt, kender godt historien om ham og hans tilblivelse, men vi skal i gennem den, og det tager desværre næsten halvdelen af filmen. Ikke at de udfører den dårligt, bare ikke så underholdene. Batman Begins skyder dog en helt ny æra i gang med stil!

#3 The Dark Knight Rises (2012)

Jeg har gennem årene hørt meget kritik af The Dark Knight Rises. Nogle ting kan jeg godt sætte mig ind i. Bane skulle have stået alene som skurk i denne film, da han til sidst virker som en glorificeret håndlanger, som er alt for nem at slå ihjel i forhold til måden filmen bygger ham op. Alfred’s historie burde have fået meget mere tid, og på trods af det, er filmen stadig lidt for lang. Det her er dog en af de film, hvor alt dette i sidste ende kan lægges til side, da de positive ting klart dominerer de negative. En ødelagt Bruce Wayne og Batman, både bogstaveligt og billedlig talt, som flere gange skal rejse sig, for at blive set som den helt han i virkeligheden er. Bane, som i 90% af filmen ligner et ustoppeligt monster, som Tom Hardy potrærteer med største uhygge. Endelig en film hvor Catwoman kan tages seriøst, hvor usympatisk hun end måtte være, som en realistisk og ægte karakter. Ja, selv Robin får endelig en film, hvor man rent faktisk har sympati med ham, og hepper på ham. Alt i alt, er det her en bundsolid sløjfe, på en af de bedste trilogier, filmhistorien endnu har set.

#2 Joker (2019)

Da jeg begyndte på idéen til det her indlæg, havde jeg egentlig min top 3 klar. Jeg havde ikke regnet med at Todd Phillps’ Joker, ville komme i nærheden af Christopher Nolan’s trilogi, og da slet ikke få mig til, bare for et kort øjeblik, at overveje min 1. plads. Da alt kom til alt er det dog ikke en 1. plads, men en solid 2. plads, med lidt luft til begge naboer. Jeg har allerede skrevet en anmeldelse af filmen, så alt der er at sige om Joker, står skrevet der. For at opsummere kort: Den er fantastisk, 8 ud af 8 stjerner.

#1 The Dark Knight (2008)

Hvordan topper man så en 8 ud af 8 film? Det er simpelt, man laver da bare en 9 ud af 8 stjerners film! The Dark Knight har alt. Action, ulykkelig kærlighed, fantastisk karakter opbygning og nedbrydning og ikke en eneste unødvendig scene. Mængden af første klasses skuespillere, der spiller røven ud af bukserne, som leverer alt den kan lige fra Christian Bale som Batman, til Michael Caine som Alfred osv. En historie om en godhjertet helt, med et klart moralsk kompas og regelsæt, der møder sin diametrale modsætning i en skurk med intet moralsk kompas, som vil gøre op med verdenen og ødelægge den. En historie om eftermægle, hvad der er rigtigt og forkert, fortrydelse og så meget andet. Men over alt dette står Heath Ledger. Den version af The Joker, som Heath Ledger viser i denne film, var med et en af de mest ikoniske filmkarakterer i historien. Han leverer det måske bedste skuespil set i 00’erne, og det er en tragedie, at han ikke fik muligheden for at udnytte hans nye platform til at levere flere verdensklasse præstationer. Nu får jeg det til at lyde som om, at Heath Ledger er den eneste grund til at det her er min første plads, men det er det altså ikke. Havde jeg udelukkende skulle sammenligne skurke, så havde det været meget mere tæt end det endte med at være. Hele castet er fantastisk. Hele historien er fantastisk. En af sin generation bedste film, og uden tvivl den bedste Batman film, der til dato er lavet.

Tags: ,