A Quiet Place 2

0 Comments

Starring: Emily Blunt, Cillian Murphy, Millicent Simmonds

Lad vær med at købe den store bøtte popcorn!

A Quiet Place var en af 10’ernes bedste, og mest overraskende gyserfilm. Skrevet og instrueret af John Krasinski (primært kendt fra The Office), der også selv indtog en af hovedrollerne, bragede den ind blandt alle gyserfans favoritfilm inden for genren. At den var nervepirrende ville være en underdrivelse, da den totale stilhed på skærmen spredte sig ud i al verdens biografsale i en sådan grad, så folk ikke turde spise af deres popcorn. A Quiet Place gav altså sine seere en hel unik biografoplevelse, kombineret med stærke jumpscares, fremragende skuespil, og nogle vanvittige monstre. Nu er A Quiet Place altså tilbage med sin uundgåelige efterfølger, der samler op fra det samme sted, hvor 1’eren slap. Jeg var ekstremt spændt på at se, om John Krasinski, Emily Blunt og co. igen kunne bringe de samme følelser og oplevelser ud til deres publikum, som de gjorde så mesterligt i den første film.

Efter det indtrængende monster på gården blev skudt, er det nu tid for familien at flygte fra deres hjem. De ved, at de må nord på, og drager derfor af sted for at finde den flamme de har kunnet se i det fjerne i al den tid. Det er dog lettere sagt en gjort specielt nu, hvor Lee (John Krasinski) er død, og de har en nyfødt baby med, som kan lave lyde, hvornår det skal være. Babyen må derfor puttes i en lydisoleret kasse med en iltmaske i. Der er dog kun en enkelt ilttank, så de må frem hurtigt. De kan dog ikke vide sig sikre på om det, eller de, mennesker de møder på deres vej vil dem det godt, da det efterhånden er de færreste af de få tilbageværende mennesker på planeten, der er værd at omgås med. Evelyn (Emily Blunt) er derfor nødt til at holde tungen lige i munden, og selv samme mund lukket for at få sine tilbageværende børn sikkert videre til deres næste base i livet.

Jeg var en lille smule skeptisk omkring A Quiet Place 2. Efterfølgere er sjældent i nærheden af originalens niveau, specielt i gysergenren. I åbningsscenen blev den skepsis desværre kun forstærket, da filmen åbner med et flashback. Noget af det mest uhyggelig ved A Quiet Place var uvisheden omkring, hvor disse monstre kom fra og, hvorfor de er her, og da første scene var et flashback blev jeg bange for, at denne uhygge ville forsvinde. Heldigvis blev ingen af disse spørgsmål besvaret i flashbacket, og før man vidste af det, var vi mesterfuldt blevet smidt tilbage i sekunderne efter slutningen på 1’eren. Man kan allerede her mærke, at John Krasinski har haft gavn af, som instruktør, ikke længere at være med i filmen. Skuespillet er nemlig bedre, ikke markant, men bedre. Det kan virkelig mærkes, at han er langt mere hands on med sine spillere, og det ligner det virkelig, at specielt de to børn har haft gavn af. Smerte, frygt og angst står ud af alles ansigter i stort set hele filmen, og man bliver aldrig forvirret eller irriteret over skuespillet fra en eneste af spillerne. Emily Blunt viser sig endnu en gang som en af de mest talentfulde skuespillere i Hollywood, Cillian Murphy viser sig igen som en af de mest undervurderede skuespillere i Hollywood og når selv børneskuespillerene gør det til UG og slange, så kan man intet andet end at klappe i sine små afsprittede hænder af glæde. Karaktererne derimod er lidt en anden sag. Det virker nemlig som om, at sønnen Marcus er blevet markant dummere siden den sidste film. Det er ekstremt frustrerende, specielt da begge børn var ekstremt ansvarsbevidste og havde en vanvittig god situationsfornemmelse i 1’eren, og generelt nærmest opførte sig som små voksne, grundet den ekstreme verden de lever i. Her i 2’eren kan det af og til virke som om, at Marcus lige er blevet smidt ind i denne verden uden at have det halvandet års erfaring som han nu engang har, da han ofte virker decideret dum og barnlig. Det virker mest som om, at Krasinski til tider har fået skrevet sig ind i et hjørne, og derefter har smidt Marcus under bussen. Det er simpelthen ikke godt nok, og er noget der skal arbejdes på når eller, hvis der kommer en 3’er. Ydermere er det heller ikke lige sammenhængende, hvor meget skade de mystiske monstre tager af hyletonen, der kommer fra Regan’s høreapparat, men det er dog et meget lille problem som man hurtigt glemmer. Udover disse to elementer så er der faktisk ikke rigtig noget negativt at sige om noget som helst i A Quiet Place 2. For det meste føles det faktisk ikke som en efterfølger, men blot en forlængelse af den originale film, hvilket nok er et af de største komplimenter man kan give en efterfølger. Vi får udbredt universet, da karaktererne endelig er nødt til at bevæge sig ud i verdenen, hvilket for det meste kun øger uhyggen, da jump scares nu bliver langt mere effektive. Ydermere er det decideret imponerende, at mystikken omkring monstrene næsten er den samme her efter 2’eren, selvom verdenen blev udvidet, så han kan altså alligevel noget med sin skrivning ham Krasinski. Selvom den nervepirrende stemning aldrig rigtig nåede højderne fra den første film, det kan nok hugges ned til, at man her vidste, hvad man gik ind til, så var det stadig et totalt spild af penge, at mig og min kæreste købte den store bøtte popcorn, da vi aldrig havde en jordisk chance for at komme igennem den, grundet den konstante nervepirrende stilhed, som man konstant var hundered for at afbryde. Selv når stilheden ikke er nervepirrende, så turde man stadig ikke dykke ned i bøtten med poppede poppers, da stilheden også er med til at fremhæve, hvor flot filmen er. Med de tilgroede bygninger, og den totale uberørte og stilfærdige natur, der fra den ene sekund til det andet, kunne gå fra at være karakterernes bedste ven, til deres værste fjende, der flankeret af et stille og meget legefuldt score, aldrig stoppede med at holde publikum på tæerne, og væk fra deres tilkøbte snacks. Jeg kan godt mærke, at det går mig lidt på med de popcorn så jeg tror, at jeg stopper med at snakke om dem her af frygt for, at det vil påvirke udfaldet af min anmeldelse. Udfaldet af min anmeldelse skal jo kun være baseret på de ting som jeg her har været igennem, som i den grad lægger grobund for rigtig meget optimisme i forhold til den næste film i A Quiet Place-serien (for ja, der kommer en til).

Jeg håber, at John Krasinski får rettet op på sine mindre manusfejl og jeg håber, at vi kun får udbredt verdenen endnu mere end vi allerede nu har, og måske får introduceret flere af de vanvittige mennesker, for de var nok det mest uhyggelige ved hele filmen. Hvis disse få detaljer bliver lagt ned over de to fantastiske grundlags søjler, der er de to første film, så kunne A Quiet Place 3 godt gå hen og springe en form for skala inden for gysergenren. Selv med sine småfejl, og at den ikke helt når 1’erens topniveau (som den egentlig ikke rigtig kan gøre for), så burde A Quiet Place 2 også modtage, som minimum, en enkelt Oscar nominering, og den ender nok med at stå tilbage som en af, hvis ikke den, bedste gyserfilm fra 2021.

A Quiet Place 2 får 7 ud af 8 stjerner