1917

0 Comments

Starring: George MacKay, Dean-Charles Chapman, Colin Firth

Det var næsten stressende

Jeg vidste ikke helt hvad jeg gik ind til, da jeg satte mig ned i biografen, for at se 1917. Jeg vidste det var en krigsfilm, der foregik under 1. verdenskrig, at den var nomineret til et par Golden Globes, lå lunt i svinget til en del Oscars og at Benedicht Cumberbatch var på rollelisten. Da jeg kom ud af biografen, var jeg virkelig positivt overrasket, ja nærmest høj på oplevelsen, og med en kæmpe lyst til at snakke om filmen, alligevel blev jeg meget skuffet da den vandt Golden Globen for bedste dramafilm. Hvorfor?

1917 foregår under 1. verdenskrig. Nærmere betegnet 6. april 1917. Vi følger de 2 unge soldater Blake og Schofield, som får besked på at viderebringe en ordrer, om at indstille et angreb til en anden deling. Den anden deling har tænkt sig at angribe tyskerne i den tro, at de er ved at trække sig, men i virkeligheden har tyskerne forsøgt at snyde englænderne, og har i stedet forstærket sig massivt og den engelske deling er ved at træde i fælden. 1600 mand står til at miste livet, hvis ikke dette angreb bliver stoppet. Tyskerne har cuttet englændernes telefonlinjer, så Blake og Schofield må rejse 12 km alene til fods, gennem de krigshærgede landskaber for at levere meddelelsen. De har omkring 24 timer til det. Overlever de, og kan de nå det?

Det lader til, at der i Hollywood er kommet en krigsfilms-trend omkring Oscar-sæsonen. I de senere år har vi set film som Hacksaw Ridge og Dunkirk, begge få masser af nomineringer, og også vinde et par stykker. I år får vi så 1917. Jeg vil mene, at den er bedre end de andre (det er dog tæt mellem den og Dunkirk). I modsætning til Hacksaw Ridge og Dunkirk, formår 1917 på et helt andet niveau, at få sit publikum investeret i sin historie med højintense og til tider nærmest stressende scener. Jeg vil tro, at samtlige mennesker i biografen fik en mindre stigning i deres puls, i løbet af filmen, af bare indlevelse og medfølelse. Instruktør Sam Mendes har taget nogle fantastiske beslutninger når det kommer til scenografi og ikke mindst klipning. 1917 skal ligne, at der kun er 1 klip i løbet af hele filmen nemlig. Dette øger virkelig intensiteten og udforsker virkelig disse krigshærgede landskaber, som lynhurtigt kan ændre og blive til fantastisk fransk idyl. Denne måde at lave film på, gør selvfølgelig også arbejdet en del sværere for skuespillerne, da de mange takes altid vil være lange, og derfor nærmest gør hver enkelt scene til en fysisk monolog for vores 2 hovedrolleindehavere George MacKay (Schofield) og Dean-Charles Chapman (Blake). De klarer det dog begge upåklageligt. Specielt George MacKay, som leverer en pragtpræstation, og havde vi haft et, bare lidt, ringere år for skuespilpræstationer, på den mandelige side, så havde han, er jeg næsten sikker på, høstet nomineringer til højre og venstre. På trods af alle disse ting, så mener jeg virkelig ikke at 1917, havde fortjent Golden Globen for bedste dramafilm. I modsætning til sine mednominerede, så er manus altså for tyndt til tider. Det virker som om, at der flere gange i løbet af filmen, er blevet taget en beslutning om, at det visuelle er vigtigere end historien, der bliver fortalt, og det er det bare aldrig. Flere gange mislykkedes filmen, ved at dvæle ved potentielt vigtige, hjertevarmende eller skræmmende momenter, og flere gange synes der, at komme alt for mange nye karakterer ind på alt for belejlige tidspunkter, og som ikke giver mening når man tænker over det. Bevares, 1917 er nok den flotteste film blandt de nominerede, men sig hvad du vil om The Irishman, The Two Popes, Joker og Marriage Story, men deres manuskripter er på intet tidspunkt utroværdige, og det samme kan desværre ikke siges om 1917.

Jeg ved godt, at jeg måske kom til at lyde som en gammel sur mand i slutningen af det ovenstående afsnit, men som en der selv skriver manuskripter, så bliver jeg simpelthen så skuffet når jeg ser sløseri, i film på så højt et plan. Når det så er sagt, så er 1917 en fantastisk film, og udover manus, så er der ikke en finger at sætte på noget i filmen. Lad vær med at se den, hvis du i forvejen føler dig lidt stresset, og vent i stedet til en stille og rolig søndag måske. Uanset hvad så skal du, og alle andre få den set, for det er uden tvivl en af de bedste krigsfilm jeg nogensinde har set.

1917 får 7 ud af 8 stjerner

Ps. Jeg er pt. i tvivl om hvilken film jeg skal anmelde næste gang. Så jeg vil prøve noget nyt, og lade det være op til jer. I må bestemme om jeg næste gang skal anmelde Dolamite Is My Name, eller The Two Popes. Skriv en kommentar eller kontakt mig på anden vis, og fortæl mig hvilken en af dem jeg skal anmelde!

One Reply to “1917”

  1. Jeg synes helt klart The Two Popes. Den er der – tror jeg – langt mere gods i..! Spændende om du får flere forslag end muddis 🙂

Comments are closed.